Foto: Scanpix/billedmontage

BTs Formel 1-ekspert Peter Nygaard giver her en forklaring på en frustrerende situation for Kevin Magnussen på Haas-mandskabet.

I verdens måske mest avancerede sport spiller noget så simpelt som held ofte hovedrollen. Det blev understreget i det britis-ke Formel 1 Grand Prix på Silverstone, hvor en uheldig kombination af omskifteligt vejr, dæk-slitage og en afbrydelse under kvalifikationen kostede Kevin Magnussen en svag startposition. I et relativt begivenhedsløst løb sluttede han på 12.-pladsen. Et udmærket resultat efter omstændighederne, der bare ikke udløste VM-point, og Silverstone-weekenden står derfor tilbage som en meget langt dag på kontoret.

Vi er nu halvvejs gennem F1-sæsonen 2017 og indtil nu har Haas-Ferrari været en af de positive overraskelser. Man har allerede nu scoret præcis lige så mange point som hele sidste år, og måske endnu vigtigere: Det er begge biler, der scorer point. Hvor det sidste år var Romain Grosjean, der stod for alle Haas´ VM-point, er det nu begge sider af Haas-garagen, der bidrager til VM-kontoen. Ansættelsen af Kevin Magnussen har været en succes, for han gør præcis dét, han blev hyret til: Sætter Grosjean under pres og scorer masser af VM-point (altså alt det, som Esteban Gutierres ikke formåede i 2016). Så for lige at slå det fast: Der burde ikke være grund til uro omkring Kevin Magnussens plads i teamets 2018 line-up.

Danmark intensiverer jagten på eftertragtet EU-agentur

Men weekenden på Silverstone gav også antydninger af, at Haas måske allerede har toppet. Hvis man glemmer Magnussens tekniske problemer (og det er svært, for de kostede en god håndfuld VM-point!), havde Haas den måske bedste weekend nogensinde i Østrig for bare otte dage siden. Her var Haas VF17 det tredje- eller fjerde-hurtigste team i feltet. Reelt en helt vild over-præstation, for hvis man ser på ressourcer og erfaring (to af de vigtigste ingredienser i F1-succes) burde teamet i bedste fald være næst-langsomst.

Det vil være et mirakel, hvis Haas kan blive ved med at udfordre langt større og mere veletablerede team som Force India, Williams, Toro Rosso, Renault og – jo! – McLaren-Honda. Når man ikke kan udvikle i samme tempo som konkurrenterne, falder man bagud. I disse sidste uger før sommerferien – i Østrig, her i England og om 14 dage i Ungarn – kommer de fleste team med store updates af deres 2017-biler. Men det er begrænset, hvad Haas præsenterer af nyheder. Når man stadig hænger så flot på i det hårde midterfelt, er en af grundene den nye Ferrari-motor. På chassis-siden halter Haas´ udviklingsprogram efter rivalerne.

Med begrænsede ressourcer er det vigtigt at bruge dem rigtigt. Og det synes jeg efterhånden, at Haas ikke gør på i hvert fald ét område. Der bliver brugt alt for meget tid, økonomi og energi på bremserne. På Silverstone forsøgte man sig igen med de franske Carbone Industrie-bremser, og der blev skiftet rundt mellem dem og de oprindelige Brembo-bremser i et tempo, der må have gjort mekanikere og computeringeniører rundtossede

AUTO-PRIX-F1-ESP-PRACTICE

Kevin Magnussen er tydeligvis frustreret. Han er jo blevet en ganske diplomatisk mand, men da jeg efter kvalifikationen igen spurgte ind til bremserne, sagde han irriteret, at der snakkes for meget om dem. ’I virkeligheden er det kun én, der har problemer med dem.’

Grosjean – og det er ham Magnussen taler om – var glad for den nye Carbone Industrie-løsning, og planlægger at fortsætte med dem. Magnussen skiftede efter fredagens FP2 tilbage til Brembo, men understreger, at ’bremserne har været mit mindste problem i år.’

Det viser alt sammen, at det er på tide at tage en definitiv beslutning. Også af hensyn til teamets renomme: Hverken Brembo eller Carbone Industrie kan jo være imponeret af det nuværende forløb. En bremse-leverandør er en vigtig partner, og loyalitet er en hjørnesten i ethvert partnerskab. At blive valgt til og fra med alt for jævne mellemrum – og i Brembos tilfælde kritiseret højlydt på alverdens TV-skærme over Grosjeans pitradio – oser ikke just om loyalitet.

Formel12

Magnussens weekend her på Silverstone blev i større eller mindre grad handicappet af, at han måtte sidde over i FP1-træningen, fordi Ferrari havde rekvireret hans bil til deres reservekører Antonio Giovinazzi. Der sker i yderligere en række løb i anden halvdel, og det betyder færre trænings-kilometer til danskeren. De skal ikke bruges på ’bremse-forsøg’.

Brembo eller Carbone Industrie? Der er allerede spildt for meget tid på det spørgsmål. Nu bør der fokuseres på det udviklings-race, der i sidste ende kommer til at afgøre slutplaceringerne i konstruktør-VM. Har Haas toppet i Formel 1-VM 2017? Jeg håber det ikke – jeg håber selvfølgelig, at Magnussen og co gør det endnu bedre i de 10 næste løb. Men det er en overvej-else der skal med, når vi taler forventninger til anden halvdel af Formel 1-VM 2017.

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 29 kr.