De har i forvejen en brølende, blå løve på deres spilletrøje. Nu vil FC København have yderligere to løver og tre tårne på deres trøje.
Klubben har nemlig ansøgt Københavns Kommune om tilladelse til at benytte kommunens gamle byvåben på FCK’s spilletrøje. Det har kommunen afvist. Det viser den aktindsigt, som BT har fået i sagen. FCK har i snart et par år aktivt arbejdet på at få byvåbenet integreret på spilletrøjen, og efter at forskellige forvaltninger i kommunen har kigget på sagen, endte det med et afslag i februar 2013. Den mest tungtvejende argument for afslaget var, at FCK er en kommerciel virksomhed.
»Københavns Kommune meddeler herved afslag på benyttelse af kommunevåbnet på FCK Københavns spillertrøje (...) Kommunen har ved afgørelsen lagt vægt på, at FC København er en privat virksomhed, og at der vil være tale om en kommerciel anvendelse af kommunevåbenet,« skriver kommunen til FCK.
Da byvåbnet, som stammer tilbage fra 1661, siden 1938 har været registreret i Patent- og Varemærkestyrelsen, skal FCK altså have tilladelse fra kommunen til at benytte det. Men FCK vil ikke lade sig nøje med det første afslag. Nu har klubben henvendt sig direkte til overborgmester Frank Jensen for at få sagen genovervejet. I et brev stilet direkte til Jensen dateret 10. november i år argumenterer FCK-direktør Anders Hørsholt for, at man ikke mener, at brugen af byvåbenet vil øge trøjesalget, og at FCK blot ønsker at skabe en større samhørighed mellem klub og by. Han nævner Amsterdam, Brugge, Madrid, Barcelona, Hamborg og München som eksempler på byer og klubber, der har et tæt samarbejde. Det mest kendte eksempel i Danmark er vel Brøndbys IFs brug af kommunens byvåben, der består af en brønd med en ophængt spand.
FCKs klubsekretær Daniel Rommedahl uddyber FCKs ønske om at bruge byvåbenet.
»Vi vil spille med byvåbenet, fordi vi synes, der er en logisk forbindelse mellem København og FCK. Vi synes, det giver god mening, at vi er mere visuelt repræsenteret sammen. For os er det et ’simpelt’ ønske om at få lov til at vise København mere, end vi gør i forvejen, siger Rommedahl.
Han afviser, at der ligger en kommerciel tænkning bag ønsket om at byvåbenet.
»Det overrasker mig ikke, at kommunen kommer med det svar. Man skal se det i den rette kontekst, inden man kaster den kommercielle dyne ned over alt det, vi foretager os herinde. For os er det ren symbolik, og med al respekt tror jeg ikke, vi vil sælge flere trøjer af den årsag. Det skal de slet ikke bekymre sig om,« siger Rommedahl.
Nu er sagen så endt på overborgmesterens bord, hvor FCK håber, at man vil genoverveje den første beslutning.
»Ja, vi har spurgt om de ikke ville kigge på det igen, efter at det er gået igennem deres standardprocedure. Vi synes, den fortjener en chance mere.«
Ifølge kontorchef i Københavns Kommune Anette Lund Hansen er der to forhold, der gør sig gældende ved det første afslag: FCKs ’bopæl’ i Frederiksberg samt det kommercielle i brugen af byvåbenet.
»En kommune kan give tilladelse til, at foreninger og institutioner med hjemsted i kommunen benytter våbnet i forbindelse med foreningens navn,« siger Anette Lund Hansen og peger på, at FCK ikke har hjemsted i København men på Frederiksberg.
»I denne konkrete sag er der givet afslag på benyttelse af kommunevåbnet på FC Københavns spillertrøjer, da FC København er en privat virksomhed, og da der er tale om kommerciel anvendelse af kommunevåbnet,« siger hun.
