Når regeringen for eksempel lover 7.000 arbejdspladser, gætter den, siger flere økonomer.
Politikerne lover arbejdspladser i tusindvis og beviser samtidig, at de forstår tidens hårdeste udfordringer.
Men problemet er, at deres jobløfter efter nærmest ethvert politisk initiativ er rent gætteværk, siger flere økonomer.
Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
- Det er svært at gøre op, om noget giver flere job, for man ved aldrig, hvad der ville være sket, hvis man ikke havde gjort noget, siger Frederik I. Pedersen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, til Jyllands-Posten.
Han påpeger, at de økonomiske udregninger har svært ved at tage højde for, hvordan samfundet ellers udvikler sig - som en ændring i skatten.
Jyske Banks seniorøkonom Niels Rønholt mener, at det giver god mening at lave beregninger for at finde ud af, hvilken retning en politisk beslutning sender jobsituationen i. Men det er svært at sige noget begavet om de præcise reaktioner og konsekvenser - som flere politikere alligevel gør.
- Det er fint nok at komme med et bud på beskæftigelseseffekten, for så får man en idé om, hvorvidt et planlagt initiativ er noget, der batter. Men så snart man bevæger sig ud i noget, der afhænger af, hvordan folk reagerer, bliver det tvivlsomme skøn, siger Rønholt til Jyllands-Posten.
Som eksempel nævner han regeringens investeringsinitiativ, der giver lempelige vilkår for virksomheder, der investerer i deres selskaber. Initiativet vil skabe 7.000 arbejdspladser, skønner regeringen.
- Men hvad nu hvis virksomhederne er for usikre på fremtiden til at turde investere, så de ikke bider på? spørger han ifølge Jyllands-Posten.
