Otte procent af en årgang kommer til verden ved kunstig befrugtning. Men der er stor individuel forskel på effekten ved kunstig befrugtning.
Cirka hvert 12. barn, som i dag trisser rundt i en vuggestue i Danmark, er blevet til på kunstig vis. Det viser tal fra Sundhedsstyrelsen, som har udarbejdet den første statistik på fertilitetsbehandlinger i en hel årgang.
Tallene dækker over 2010 og viser, at der blev født 4.744 danske børn efter fertilitetsbehandling, svarende til otte procent af en normal fødselsårgang.
Ud af de cirka 30.000 behandlinger, som er udført på danske kvinder, endte 14 procent i fødsler.
- Det er det tal, man internationalt kalder for »baby take home-rate«, og de 14 procent i Danmark stemmer meget godt overens med tal fra andre lande. Det skal helst ikke være under 10 procent, men er omvendt sjældent over 20 procent, siger Steen Rasmussen, specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen.
En af de helt afgørende faktorer, når man kigger på succesraten af fertilitetsbehandlingerne i Danmark, er kvindens alder.
Efter 35 års-alderen har kvinder en markant mindre chance for at blive gravid. Her har 20 procent af fertilitetsbehandlingerne resulteret i fødsler. Når kvinder har passeret de 40 år, er tallet nede på syv procent.
Antallet af behandlinger samt behandlingstypen har også noget at sige i forhold til, om der kommer lykkelige omstændigheder ud af anstrengelserne, men kvindernes alder er især et væsentligt parameter ifølge Sundhedsstyrelsen.
I alt kom der 4.744 børn ud af 4.195 graviditeter, idet nogle fødsler var tvillinge- og trillingefødsler. De fødsler krævede 30.013 fertilitetsbehandlinger.
Samlet set viser tallene fra Sundhedsstyrelsen, at 20 procent af behandlinger med reagensglas med eller uden befrugtning med mikroinsemination, fører til en fødsel for kvinder under 35 år, mens kun 3 procent af inseminationerne hos kvinder over 40 år fører til en fødsel.
I alt blev der i 2010 udført 36.793 fertilitetsbehandlinger på de danske klinikker. Cirka 6.700 behandlinger blev givet til kvinder fra udlandet.
De udenlandske behandlinger skal ses i lyset af, at der er strammere regler for fx behandling af enlige kvinder i blandt andet Norge, Sverige og Tyskland. Sundhedsstyrelsen har ikke tal på, hvor mange af behandlingerne, der rent faktisk er resulteret i et barn.
