USAs pæsident Obama erklærede i går sygdommen kræft krig. Fremover vil kræft ikke længere være en dødelig sygdom, men en kronisk tilstand, man kan leve med eller helt undgå.
Natten til onsdag proklamerede præsident Barack Obama, at USA vil være den første til at finde en endegyldig kur mod kræft.
Præsident Obama brugte i sin tale en reference til USAs rumprogram i slutningen af 1950erne og 1960erne, hvor bl.a. USA kæmpede om at komme først til Månen. Nu er ambitionen så i stedet at vinde ’kræftkapløbet’ for at forhindre millioner af dødsfald på verdensplan årligt.
Og lige præcis ambitionerne var ikke til at tage fejl af: USA skal være den første nation i verden, der finder en endegyldig kur mod kræft, forklarede verdens mægtigste mand.
I Danmark taber ca. 17.000 kampen hvert år. Det stigende behov for bedre behandling kommer bl.a. til udtryk i en undersøgelse fra FDA (den amerikanske sundhedsstyrelse) fra 2013. Den viste, at 75 pct. af alle kræftpatienter ikke har gavn af de lægemidler, de får.
OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS og læs meget mere om, hvad Obamas vilde løfte til verden om at kurere kræft egentlig går ud på. Hør hvad forskerne mener, og hvorfor det både kan være realistisk og urealistisk.
Det får du:
- Artikel: Fremtidens kur mod kræft
- Fakta: De fem hyppigste kræftformer
- Oversigt og info: Nye behandlinger mod kræft
- Fakta: Så mange dør af kræft
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
FREMTIDENS KUR MOD KRÆFT
USAs pæsident Obama erklærede i går sygdommen kræft krig. Fremover vil kræft ikke længere være en dødelig sygdom, men en kronisk tilstand, man kan leve med eller helt undgå.
Natten til onsdag proklamerede præsident Barack Obama, at USA vil være den første til at finde en endegyldig kur mod kræft. Men faktisk er forskningen allerede langt fremme, så vi om bare 10-15 år kan forvente, at langt færre vil dø af den frygtede sygdom, siger danske eksperter.
Præsident Obama kom ikke konkret ind på, hvad kuren mod kræft skal bestå i, da han holdt sin årlige tale om nationens tilstand i Kongressen. Men ambitionerne var ikke til at tage fejl af: USA skal være den første nation i verden, der finder en endegyldig kur mod kræft, forklarede verdens mægtigste mand. Målet er dog ifølge danske forskere meget optimistisk, selvom der ikke er nogen tvivl om, at man ikke i lige så høj grad bør frygte at få kræft i fremtiden:
»Det er nok ikke realistisk at finde kure mod alle former for kræft, men om 10-15 år har man formentlig udviklet endnu flere nye lægemidler uden alvorlige bivirkninger, der gør, at sygdommen ikke længere er en dødelig, men en kronisk tilstand, man kan leve med,« siger forskningschef i Kræftens Bekæmpelse, Jørgen H. Olsen.
Præsident Obama brugte i sin tale en reference til USAs rumprogram i slutningen af 1950erne og 1960erne, hvor bl.a. USA kæmpede om at komme først til Månen. Nu er ambitionen så i stedet at vinde ’kræftkapløbet’ for at forhindre millioner af dødsfald på verdensplan årligt. I Danmark taber ca. 17.000 kampen hvert år.
Det stigende behov for bedre behandling kommer bl.a. til udtryk i en undersøgelse fra FDA (den amerikanske sundhedsstyrelse) fra 2013. Den viste, at 75 pct. af alle kræftpatienter ikke har gavn af de lægemidler, de får.
Gennembrud
Allerede nu er forskere over hele verden – også i Danmark – langt med at udvikle nye behandlinger mod kræft. En af de mest lovende kure er såkaldt immunterapi, der måske fremover skal erstatte den traditionelle kemoterapi, som typisk bliver anvendt til at bekæmpe sygdommen. Metoden går kort fortalt ud på at aktivere patientens eget immunsystem, så det går til angreb mod kræftcellerne og dræber dem.
»Det er et kæmpe gennembrud,« siger Nils Brünner, professor ved Københavns Universitet, om metoden, der især er blevet brugt inden for modermærkekræft.
Han mener ligesom Jørgen H. Olsen, at det er urealistisk at udrydde kræft fuldstændigt.
»Der findes jo mange typer kræft. Man kunne være fristet til at sige, at hver patient har sin egen sygdom,« siger Nils Brünner, der er førende inden for andre former af fremtidens behandling.
»Vi arbejder i øjeblikket på medicinsk at forebygge, at folk overhovedet får sygdommen, det vil sige, at vi i kliniske forsøg vil udvælge personer, som vi ved er i højrisiko for at udvikle kræft. Helt konkret koncentrerer vi os om patienter med forstadier til tyktarmskræft, som vi ønsker at tilbyde forebyggende medicin, så de ikke efterfølgende vil udvikle sygdommen,« siger Nils Brünner, der kalder fænomenet for ’preventive cancer medicine’ (forebyggende kræftmedicin, red.).
Skræddersyede løsninger
Fremtidens behandling vil generelt være kendetegnet ved, at den er målrettet den enkelte. Problemet er nemlig ofte, at selvom patienter kan have den samme form for kræft, kan sygdommen skyldes helt forskellige fejl i generne hos hver af dem. Har man derfor først fået kræft, ønsker vi, at man fremover vil blive tilbudt såkaldt ’personlig medicin’, der er udvalgt på baggrund af analyser af patientens egen kræftsvulst.
»Vores vision er, at hver patient bliver testet med en række analyser, og at lægen på den baggrund kan vælge den medicin, der har den største chance for at virke. På den måde kan vi skræddersy behandlingen til den enkelte,« siger Nils Brünner.
Det er især de store kræftformer, som bryst- prostata- og tarmkræft, som forskerne mener, det er realistisk at udrydde i fremtiden. Det skyldes dels, at de – hvis de opdages i tide – er nemmere at behandle, og dels at behandlingsmulighederne for disse typer kræftformer på nuværende tidspunkt er længst fremme.
NYE BEHANDLINGER MOD KRÆFT
Immunterapi
Inden for det seneste par år, er lægerne begyndt at anvende såkaldt immunterapi til at bekæmpe kræft, der kort fortalt går ud på at aktivere immunforsvaret. Læger har længe haft en teori om, at man kan bekæmpe kræft ved at styrke bestemte dele af immunforsvaret, men først inden for de seneste år har man fået tilstrækkelig med viden om immunforsvaret til, at man kan udvikle medicin, der målrettet kan gå til angreb på kræftcellerne.
Immunterapi bruges allerede til at behandle bl.a. modermærkekræft, nyre-, prostata- og brystkræft. Fremover vil medicinen nu også blive brugt til lunge- og æggestokkræft.
Personlig medicin
Fremover vil endnu flere kunne få kræftmedicin skræddersyet, så den passer til generne i patientens egen kræftsygdom. Fænomenet kaldes ’personlig medicin’. Personlig medicinering kan eksempelvis foregå på den måde, at man får foretaget en biopsi (et vævsstykke, red.) af kræftknuden, som bliver sendt til dna-analyse. Med en sådan viden kan man få ordineret lige præcis den medicin, der passer nøjagtig til ens kræftsygdom.
Gentest
Kræft skyldes ikke alene usund livsstil, men kan også skyldes arvelige forhold. Allerede i dag kan du lade dig teste på en klinisk genetisk klinik for at få at vide, om du er disponeret for at få kræft. Tarmkræft og brystkræft er sammen med kræft i æggestokkene og livmoderen nogle af de kræftformer, hvor forskerne har kortlagt sygdomsgenerne til fulde og derfor kan sætte ind i tide med en behandling og forebyggelse. Forskerne kender endnu ikke til fulde de genetiske årsager til alle kræftsygdomme, du bør derfor kun lade dig teste, hvis du ved, at du faktisk vil kende resultatet.
Kræftpille
Danske forskere vil i samarbejde med andre forskere i Europa udvikle medicin specielt designet til folk, der er i særlig høj risiko for at udvikle kræft. Behandlingen minder om den ’personlige medicin’, men adskiller sig ved at være et forebyggende tiltag, som gør, at du forhåbentlig ikke udvikler sygdommen. Fænomenet hedder ’Preventive cancer medicine’. Forsøgene er dog først lige begyndt, og der vil derfor gå nogle år, før medicinen vil være en realitet.
Vacciner
Blot ved et lille stik i armen vil man fremover kunne bekæmpe visse former for kræft. Kræftvaccinen er allerede udviklet til livmoderhalskræft – den såkaldte hpv-vaccine, der kom på markedet i 2007. Men også andre kræftvacciner er på vej, bl.a. mod lungekræft. Foreløbige positive forsøgsresultater har gjort, at vaccinen mod lungekræft nu skal udvikles yderligere, før den kommer på markedet.
Kilder: Kræftens Bekæmpelse, Danske Regioner m.fl.
Tallene viser, hvor mange kræftpatioenter der dør om året i hvert land, målet på landets samlede indbyggertal. Danmark sakker bagud, sammenlignet med verdens stormagter.
