En forlystelsespark i byen Rosario i Argentina blev lørdag forvandlet til et rædselsscenarium. To børn er døde og mindst tre andre børn er på hospitalet.

Den tragiske ulykke skete, da en vogn i pariserhjulet pludselig løsnede sig og faldt mod jorden fra nær det højeste punkt.

Der var to søster på 12 år og 14 år, som sad i vognen, der faldt 25 meter mod jorden. De døde begge.

- Vognen var oppe i toppen, da den brød sig løs. Folk flygtede fra stedet, da den styrtede mod jorden, siger et vidne til ulykken, til avisen La Capital.

- Vognen landede lige der, hvor folk står i kø. Det var skrækkeligt, siger et vidne.

Ifølge avisen havde der været problemer med pariserhjulet tidligere på ugen. Men problemerne skulle være blevet løst, og derfor var forlystelsen åben.