Oppositionen blev knust ved det omstridte russiske præsidentvalg, hvor Vladimir Putin vandt med en rekordstor tilslutning.

Alligevel måtte Putin sluge en ydmygelse under valghandlingen.

Det lyder umiddelbart paradoksalt, når Putin med angiveligt hele 87,97 procent af stemmerne blev den suveræne vinder, men djævlen ligger i detaljen, fremhæver det britiske medie The Telegraph.

For den russiske opposition opfordrede vælgerne til på valgets sidste dag at være en del af aktionen 'Middagstid mod Putin'.

Kort fortalt: Modstandere af Putin-styret skulle møde op ved valgstederne søndag kl. 12 og stemme på oppositionen, ødelægge stemmesedlen, skrive 'Navalnyj' (den netop afdøde russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj) på den eller simpelthen forlade køen igen og gå hjem for på den måde at synliggøre, hvor stor modstanden egentlig er i det undertrykte samfund.

Der var stor usikkerhed om, hvordan den stille protest ville forløbe, men resultatet var slående.

»Det var simpelthen vidunderligt,« siger en af de personer, som deltog i 'Middagstid mod Putin' til The Telegraph.

Ifølge det britiske medie overgik tilslutningen den russiske oppositions vildeste forventninger.

Her ses folk stå i kø foran et valgsted i Moskva. Om der er deltagere i 'Middagstid mod Putin' på billedet, vides ikke.
Her ses folk stå i kø foran et valgsted i Moskva. Om der er deltagere i 'Middagstid mod Putin' på billedet, vides ikke. Foto: Natalia Kolesnikova/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Tusinder af russere skulle angiveligt have deltaget i valgprotesten over hele landet – især i de større byer. 

Og det til trods for, at demonstrationer mod styret er forbudt i Rusland, og at der før er blevet slået hårdt ned på alle former for kritik af Putin og krigen i Ukraine. 

Menneskerettighedsforkæmpere melder da også om, at politiet anholdt adskillige demonstranter, men i det store hele skulle ordensmagten have kigget den anden vej, mens deltagerne i 'Middagstid mod Putin' lod deres utilfredshed med styret og præsidenten komme til udtryk med de symbolske handlinger ved valgstederne.

Protesten er udtænkt af Sankt Petersborg-politikeren Maksim Reznik, men den er også blevet bakket op af den mest kendte modstander af Vladimir Putin, nu afdøde Aleksej Navalnyj.

Her ses den afdøde russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyjs enke Julija Navalnaja under en protestaktion i Berlin under det russiske præsidentvalg, hvor også russere bosiddende i udlandet kan stemme.
Her ses den afdøde russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyjs enke Julija Navalnaja under en protestaktion i Berlin under det russiske præsidentvalg, hvor også russere bosiddende i udlandet kan stemme. Foto: Tobias Schwarz/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Hans hustru, Julija Navalnaja, har tidligere i marts opfordret russere til at deltage i 'Middagstid mod Putin'.

»Du kan stemme for enhver anden kandidat end Putin. Du kan ødelægge stemmesedlen. Du kan skrive 'Navalnyj' med store bogstaver på den,« sagde hun:

»Og selv hvis du ikke kan se en idé med overhovedet at stemme, så kan du bare komme og stå ved stemmestedet og så vende om og gå hjem.«

Som den russiske eksilpolitiker Lyubov Sobol forklarer til Politico:

»Det er klart, at 'Middagstid mod Putin' ikke vil føre til et øjeblikkeligt fald for regimet. Det er nærmere et forsøg på at vise mængden af russere med holdninger, der går mod krigen i Ukraine og mod Putin,« siger han.

Og som den politiske analytiker Fyodor Krasheninnikov fortæller til samme medie, er det nærmest umuligt at gennemføre en offentlig protest eller demonstration i Rusland.

For så bliver man næsten med sikkerhed arresteret.

»Det er derfor, at folk med stor entusiasme deltager i begivenheder, der ikke formelt set er en demonstration, men virker som én. Derfor skal 'Middagstid mod Putin' ses som en protestaktion,« siger han.

Med søndagens valgsejr – som hverken den russiske opposition eller vestlige lande anser valget for at være frit eller retfærdigt – er det femte gang, at den nu 71-årige Vladimir Putin vælges som præsident i Rusland.

Siden 1999 har han enten været premierminister eller præsident i landet.