Kyle Walker kan få noget af en hovedpine ved den kommende EM-slutrunde, for den engelske landsholdsspiller har i den grad jogget i spinaten.

Tidligere på året kom det frem, at han var blevet smidt ud af det hjem, han delte med sin hustru, Annie Kilner, og parrets fire sønner.

Årsagen var, at Manchester City-spilleren havde fået endnu et barn med sin tidligere elskerinde Lauryn Goodman.

Annie Kilner og Kyle Walker har dog tilsyneladende fundet melodien igen, da hun har planer om at dukke op med parrets børn i Tyskland, hvor EM-slutrunden spilles.

Lauryn Goodman har to børn med Kyle Walker.
Lauryn Goodman har to børn med Kyle Walker. Foto: Instagram
Vis mere

Dramaet fortsætter dog også, da elskerinden Lauryn Goodman har planer om at stikke til Walkers Kone. Det skriver flere engelske medier - heriblandt Daily Mail og The Sun.

»Formentlig vil hun lægge billeder op af sine børn iført England-trøjer med 'Far' på ryggen.«

»Det vil uundgåeligt skabe drama, og støjen omkring det vil være en uvelkommen distraktion for holdet,« lyder det fra Annie Kilner ifølge det sidstnævnte medie.

Derfor er Kilners opfordring til Goodman klar: Hold dig væk.

I et interview med netop The Sun tilbage i januar fortalte Walker, at han udmærket var klar over, at det var hans skyld, at Annie Kilner forlod han.

»Jeg har gjort noget forfærdeligt, og jeg tager det fulde ansvar. Jeg har taget nogle idiotiske valg og beslutninger. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvad Annie går igennem. Jeg har forsøgt at spørge hende til det, men der er så meget smerte,« lød det fra fodboldspilleren.

Annie Kilner og Kyle Walker har 11-årige Roman, syv-årige Riaan, femårige- Reign og nyfødte Rezon sammen.

Derudover har Walker en dreng fra 2020 og en pige, der er født i efteråret, med Goodman.