»Sagen er indbegrebet af alt det, der skræmmer os. Den rører ved vores tryghed og vores tillidskontakter. Den rører ved vores tillid til hinanden, til samfundet og til politiet.«
Ordene kommer fra tidligere drabschef og leder af politiets rejsehold Bent Isager-Nielsen.
Efter knap otte år kan der blive sat et punktum i sagen om drabet på Emilie Meng, når retssagen mod Korsørmanden tirsdag indledes ved Retten i Næstved.
»Sagen tilhører den kategori af drabssager, som vi kun ser i gennemsnit hvert fjerde til femte år. Sagen er i kategori med Amagermanden og Mia-sagen, og dem har vi jo heldigvis ikke særlig mange af,« konstaterer tidligere drabschef og souschef ved politiets rejsehold Kurt Kragh.
Korsørmanden er desuden tiltalt for overfaldet på en 15-årig efterskoleelev fra Sorø og kidnapningssagen fra Kirkerup. Han nægter sig i det store hele skyldig.
»Det er heldigvis sjældent, at en farlig serieforbryder over flere år faktisk formår at arbejde i Danmark uden at blive afsløret. Og her skal vi understrege, at han jo ikke er dømt for det endnu,« fortæller Bent Isager-Nielsen og fortsætter:
»Men hvis nu det holder vand, så er det, hvad vi ser nu. Et helt almindeligt menneske, som ikke var kendt af politiet i forvejen, og som er gået under radaren i mange år.«
Når retssagen indledes, vil der ifølge de to tidligere drabschefer være fire parametre, der kan blive interessante og afgørende for udfaldet.
Dna og fund på bopæl
Dna-spor kommer til at spille en central rolle i sagen.
Allerede da fængslingsgrundlaget mod den 33-årige mand blev udvidet til også at omhandle drabet på Emilie Meng og overfaldet af den 15-årige pige fra Sorø, havde dna-spor afgørende betydning.
I forhold til drabet på Emilie Meng blev mistanken mod ham ifølge sagens dommer underbygget af »fund som blev gjort ved ransagningen på sigtedes bopæl, herunder særligt dna-spor sammenholdt med de fund, der blev gjort på liget«.
Hvilke konkrete dna-spor, der er tale om, er fortsat uvist.
»Jeg er meget interesseret i at vide, hvad det er for noget dna, man har fundet i relation til Emilie Meng,« siger Kurt Kragh.
Ifølge B.T.s oplysninger har den verdensberømte dna-forsker Eske Willerslev bistået med efterforskningen og skal vidne under retssagen.
»Han bliver en rigtig spændende person, i forhold til hvad han kan bidrage med, og hvad han kan anskueliggøre i relation til Meng-komplekset,« siger Kurt Kragh.
»Så er jeg selvfølgelig interesseret i, hvad det er, man har fundet på den tiltaltes bopæl. Udover billede- og videomateriale, hvad er det så, man har fundet af ting, som man kan bruge til at anskueliggøre, at det også er ham, der har dræbt Emilie Meng og stået bag overfaldet i Sorø,« fortsætter han.
I alt har politiet beslaglagt 147 genstande med relation til sagerne.
Der er blandt andet tale om effekter, som kan bruges til overfald, seksuelle overgreb og frihedsberøvelse, ligesom der også er blevet beslaglagt babyudstyr og håndskrevne noveller.
Derudover er der fundet store mængder materiale med overgreb mod børn.
Materiale, som Korsørmanden nægter at have besiddet.
Summer af indicier
Ifølge Bent Isager-Nielsen kommer der ikke til at være megen tvivl om sagen fra Sorø og kidnapningen af den 13-årige pige, da det er her, politiet har de mest konkrete beviser.
»Det er Emilie Meng-sagen, der bliver den svære rent bevismæssigt.«
Både dna-spor, bilen og fund på hans bopæl kommer ifølge den tidligere drabschef til at spille en rolle.
»Det kommer til at handle meget om sandsynligheder og summen af indicier. Hvis summen af indicierne er stærk nok, så kan det føre til dom,« fortæller Bent Isager-Nielsen.
»Det kan godt være, beviserne hver for sig ikke er klokkeklare. Men det behøver der heller ikke at være i dansk ret. Man skal lave en sandsynlighedsvurdering, som gør, at man bygger op til at sige, at det må være ham uden for enhver rimelig tvivl.«
Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi har flere gange erkendt, at vigtige spor kan være gået tabt i Emilie Meng-sagens indledende fase.
»Derfor bliver det også interessant at se, om der kommer noget frem, som vil indikere, at politiet kunne have afsløret den her mand før,« fortæller Bent Isager-Nielsen.
Modus spiller væsentlig rolle
Der er for de to tidligere drabschefer heller ingen tvivl om, at det er gerningsmandens modus – altså fremgangsmåden i de andre sager – der kommer til at spille en væsentlig rolle i forhold til sagen om Emilie Meng.
»Jeg tror, man vil bruge de to sager til at sandsynliggøre, hvad der er sket i Emilie Meng-sagen,« understreger Bent Isager-Nielsen.
Det er den tidligere kollega Kurt Kragh enig i. Han hæfter sig særligt ved rækkefølgen, som sagene skal køre i under retssagen.
Først er vidner i Kirkerup-sagen indkaldt. Så vidner i Sorø-sagen. Og til sidst personer, der på den ene eller anden måde har viden i Emilie Meng-sagen.
»I og med man kører det i omvendt kronologisk rækkefølge, så vil man have Kirkerup-sagen og sagen fra Sorø i baghovedet, når man når til Emilie Meng sagen. Og jeg tror, det vil få meget afgørende betydning, hvis man kan se, at modus er stort set den samme i alle de her sager,« forklarer Kurt Kragh.
Korsørmanden mentalundersøgt
Korsørmanden er i forbindelse med sagen også blevet mentalundersøgt, og særligt den del vil de to eksperter holde øje med.
»Det er altid interessant at få indblik i, hvad det er for mennesker, der begår sådanne forbrydelser, og om vi tør lukke dem ud igen,« siger Kurt Kragh.
»Jeg tror, anklagemyndigheden vil forsøge at tegne et billede af en velfungerende, almindelig dansk mand, som har kørt under radaren i flere år, og så er det jo selvfølgelig helt afgørende at se, hvad en mentalerklæring vil sige om ham,« tilføjer Bent Isager-Nielsen.
I alt skal 33 personer vidne under retssagen foruden de forurettede. Går alt efter planen, falder der dom 28. juni.
