Selvom vi nok gerne vil glemme det, husker mange stadig vinteren for halvandet år siden, da der var energikrise. Det blæste simpelthen ikke, og samtidig skruede den russiske præsident Vladimir Putin helt ned for den russiske gas.

Det var især urovækkende, da kommuner begyndte at lave planer for såkaldte »brown outs«, planlagte strømafbrydelser, så hospitaler og elevatorer stadig ville kunne betjenes i tilfælde af, at energiprisen blev forværret.

Mange ældre danskere følte sig transporteret tilbage til halvfjerdsernes oliekrise. Forskellen fra dengang er, at den seneste energikrise var et resultat af naiv klimapolitik.

Især Tysklands Angela Merkel bærer en stor del af skylden. Under hende afviklede Tyskland deres atomkraftværker, som hidtil havde forsynet hele Europa med stabil energi. I stedet blev vi afhængige af russisk gas.

Efter at Putin invaderede Ukraine, skruede han helt ned for gassen til Europa, hvilket førte til skyhøje energipriser og lærte os, hvor udsatte vi ville være i en situation, hvor NATO var i krig med Rusland.

Den krise har Sverige lært af.

Frem mod 2045 skal landets energiproduktion næsten fordobles, og en stor del af den energi skal komme fra atomkraft. Sverige vil kunne være selvforsynende i tre år i tilfælde af krig.

I det tilfælde skal Danmark ikke regne med, at vi kan få lov til at købe energi fra vores naboer.

Det bør især få vores nuværende regering, hvis eksistensberettigelse er at lave nødvendige reformer, til hurtigst muligt at gøre op med den folketingsbeslutning fra 1985, der fungerer som et forbud mod atomkraft i Danmark.

Ud over at være ren sikkerhedspolitik, er det også den eneste vej til at nå de ambitiøse klimamål, som Danmark har tilsluttet sig. Selv FN har meldt ud, at det bliver umuligt at få den globale temperaturstigning under kontrol uden atomkraft. Kun atomkraft er så stabil en kilde til energi, at den kan erstatte kul og olie.

Vi står altså i en situation, hvor fornuftig klimapolitik smelter sammen med sikkerhedspolitik på højeste niveau. Derfor bør Danmark gøre som Sverige og investere i atomkraft.

Det er muligvis dyrt at etablere atomkraft, men det kan blive uendelig meget dyrere at lade være.

Astrid Johanne Høg

Denne leder blev skrevet i en fælles samtale i slutningen af mandagens episode af Borgerlig Tabloid – podcasten fra B.T.s debatredaktion, der alle hverdage sætter en tydelig og velargumenteret borgerlig dagsorden. Lyt i Spotify, på Apple Podcast eller ved at trykke play herunder.

Podcast

Atomkraft Ja Tak: Man forudser blackouts i 2033

Sverige har fremlagt en ny plan for deres grønne omstilling, der indebærer en massiv satsning på atomkraft. I Danmark sker der ikke noget på grund af en gammel folketingsbeslutning imod atomkraft fra 1985. Vi har inviteret forperson for “Foreningen Atomkraft Ja Tak” i studiet for at afprøve argumenterne imod atomkraft, inden vi stiller spørgsmålet: Skader det Danmark og danskerne, at vi ikke satser på atomkraft?  Vært: Astrid Johanne Høg, debatredaktør på B.T. B.T.-medvært: Simon Richard Nielsen, chefredaktør på B.T. Gæst: Johan Cristian Sollid, forperson for Foreningen Atomkraft Ja Tak Tilrettelægger: Maria Asmine Dam Producer: Alex Brøndbjerg Programansvarlig: Astrid Johanne Høg Få borgerlig debat direkte i din indbakke ved at skrive dig op til nyhedsbrevet Borgerlig Tabloid fra Astrid Johanne høg:  https://www.bt.dk/debat/borgerlig-tabloid-faa-borgerlighed-direkte-i-din-indbakke

Borgerlig Tabloid - Nyhedsbrev

Få borgerlig debat fra debatredaktør Astrid Johanne Høg direkte i din indbakke

Jeg giver hermed tilladelse til, at B.T.sender mig nyhedsbreve. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anforte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.