Norsk politi afslører en skræmmende teori om de kidnappere, der i oktober måned tvang milliardærfuren Anne-Elisabeth Hagen ud af sit hjem i Lørenskog øst for Oslo.

Ifølge VG omtaler politiet kidnapperne som personer, der har en 'betydelig' tendens til udøvelsen af vold samt kapacitet til at udøve volden.

'Som sagen fremstår lige nu, har vi kun grund til at tro, at vi står over for kriminelle med en betydelig voldskapacitet og implementeringskapacitet,' skriver politiadvokat Andreas Lund i en udtalelse, som det norske medie har fået indsigt i.

Dokumentet er dateret til den 5. marts.

Politiadvokaten har angiveligt en central rolle i efterforskningen af den skræmmende sag, hvor 69-årige Anne-Elisabeth Hagen på mystisk vis forsvandt fra sit hjem for fem måneder siden.

Sidste livstegn fra milliærdærfruen var klokken 09:14 den 31. oktober, da hun havde en telefonsamtale med et familiemedlem. Da hendes mand - Tom Hagen - kom hjem fra arbejde klokken 13:00, var hun væk.

I stedet fandt han en seddel, hvoraf der fremgik et krav om løsepenge og en trussel om, at Anne-Elisabeth ville komme til skade, hvis politiet blev involveret.

Det norske politi har tidligere beskrevet kidnapperne som 'proffesionelle aktører', men det er første gang, at de tegner et nærmest krystalklart - og gruopvækkende - bud på de kriminelles karakteristika.

Anne-Elisabeth Falkevik Hagen forsvandt sporløst den 31. oktober 2018.
Anne-Elisabeth Falkevik Hagen forsvandt sporløst den 31. oktober 2018. Foto: NTB SCANPIX
Vis mere

Politiadvokat Andreas Lund vil ikke uddybe sin udtalelse om kidnapperne, men bekræfter over for VG, at teorien stadig er gældende.

I dokumentet skriver han endvidere, at politiet 'løbende vurderer trusselniveauet mod medlemmer af familien Hagen'.

Politet har bekræftet, at de har modtaget trusler og krav om løsepenge i form af kryptovaluta i forbindelse med sagen, men hverken politet eller familien har imidlertid modtaget nogen beviser på, at Anne-Elisabeth Hagen stadig er i live.

Sidste kontakt med kidnapperne var angiveligt i slutningen af januar/start februar.

Anne-Elisabeth og Tom Hagens hjem.
Anne-Elisabeth og Tom Hagens hjem. Foto: Fredrik Hagen
Vis mere

Anne-Elisabeth Hagen er gift med den norske rigmand Tom Hagen, som ifølge det norske finansmedie Kapital indtager plads nummer 172 på listen over de 400 rigeste personer i Norge.

Han har primært tjent sin formue ved køb og salg af strøm og ejendomsudvikling, og han menes at være god for 1,7 milliarder norske kroner - svarende til 1,3 milliarder danske kroner.

Ægteparret har tre børn og flere børnebørn.

Ifølge VG's oplysninger kræver kidnapperne ni millioner euro i løsepenge, hvilket svarer til cirka 67 millioner kroner.