I medgang og modgang.

Er der én, der bakker op om USAs stormombruste tidligere præsident, så er det tilsyneladende hans hustru, Melania Trump.

Anklager om voldtægt, dokumentfalsk, tys-tys-penge og stormen på Kongressen.

To et halvt år efter, at Donald Trump forlod Det Hvide Hus, fortsætter han med at skabe overskrifter.

Forleden blev den 76-årige ekspræsident fundet skyldig i seksuelle overgreb og æreskrænkelser mod journalisten Jean Carroll, og sagen er blot den seneste af en lang række kontroverser, hvor Trump har været hovedpersonen.

Derimod har der været forholdsvis stille om hans kone. Indtil nu.

Det har vakt opsigt, at hun holder sig væk fra de fleste af ægtemandens arrangementer, og ved retsmødet i Stormy Daniels-sagen for nylig gik spekulationerne for alvor i gang, da hun glimrede ved sit fravær.

Den tidligere førstedame har i det hele taget ført et meget tilbagetrukkent liv, siden Trump-parret forlod Washington.

Melania Trump siger i et nyt interview, at hun bakker 100 procent op om sin mands ambitioner om at bliver præsident igen. (Arkivfoto)
Melania Trump siger i et nyt interview, at hun bakker 100 procent op om sin mands ambitioner om at bliver præsident igen. (Arkivfoto) Foto: zz/Raoul Gatchalian/STAR MAX/IPx
Vis mere

Men hvis nogen tolkede hendes tavshed og manglende deltagelse som manglende opbakning, så kan de godt tro om igen.

I et interview med den konservative tv-station Fox News bryder Melania Trump nu tavsheden og slår én gang for alle fast, at hun støtter sin mand 100 procent.

»Min mand opnåede enorm succes i sin første administration, og han kan lede os til storhed og velstand endnu en gang,« sagde Melania Trump blandt andet.

Donald Trump har allerede proklameret, at han har planer op at stille op som præsidentkandidater igen i 2024, og Melania Trump bakker altså fuldt og helt op om hans intentioner, understreger hun.

»Han har min støtte, og vi ser frem til at genoprette håbet for fremtiden og til at lede Amerika med kærlighed og styrke,« lød det i interviewet.

Jean Carroll, Stormy Daniels og de mange anklager mod hendes mand nævnte hun derimod ikke med et eneste ord.

Melania Trump var kendt som en forholdsvis anonym førstedame. Hun holdt sig ofte i baggrunden, og de amerikanske medier skrev, at hun hadede livet i Washington.

I interviewet understreger hun imidlertid, at hun vil se det som et privilegium, hvis hun igen bliver førstedame i USA.

Donald og Melania Trump fotograferet nytårsaften sidste år. (Arkivfoto)
Donald og Melania Trump fotograferet nytårsaften sidste år. (Arkivfoto) Foto: MARCO BELLO
Vis mere

I givet fald vil hun fortsætte det arbejde med børn, som hun har kastet sig over de seneste år.

»Jeg vil sikre, at de (børnene, red.) har den støtte og de ressourcer, de trænger til for at når deres fulde potentiale,« sagde hun.