En 22-årig kvinde, der kan svømme hurtigere end – langt – de fleste, har skabt en massiv debat i USA.

Lia Thomas, der engang hed Will Thomas, smadrer nemlig den ene svømmerekord efter den anden.

Den unge kvinde er transkønnet og var engang en mand, og det er netop det, der har forarget rigtig mange på den anden side af Atlanten.

Men lad os starte med fakta.

I søndags stillede Lia Thomas op i et svømmestævne i Ohio, hvor hun smadrede både rekorder og nærmeste konkurrenter på eksempelvis 1650 yards-distancen – svarende til cirka 1500 meter.

Her slog hun eksempelvis sin nærmeste konkurrent Anna Sofia Kalandze med hele 38 sekunder. Thomas vandt i tiden 15:59:71.

Det er dog ikke det eneste, der har skabt overskrifter, for under samme begivenhed smadrede hun to amerikanske svømmerekorder for kvinder.

Den første fredag, da hun vandt 500 yards fri – svarende til ca. 457 meter –havde hun 14 sekunder ned til Kalandze, da hun gennemførte i tiden 4:34:06. Lørdag slog hun endnu en amerikansk rekord, da hun svømmede 200 yards - lidt over 180 meter – på 1:41:93. Syv sekunder hurtigere end nummer to.

Sådan så Will Thomas ud, inden kønsskifteoperationen.
Sådan så Will Thomas ud, inden kønsskifteoperationen.
Vis mere

Lia Thomas slog selvfølgelig også universitetsrekorder i alle tre kategorier.

Tidligere i november dominerede hun også ved et svømmestævne mellem hendes universitet samt Cornell og Princeton.

Det er uvist, hvornår Lia Thomas fik foretaget sit kønsskifte, men allerede inden da brugte svømmeren meget tid i bassinet.

Dengang hed hun som sagt Will til fornavn og svømmede i to hele sæsoner som mand. Will Thomas deltog i sit sidste stævne 16. november 2019.

For at kunne deltage i kvindekonkurrencer stipulerer regelsættet, at man skal have foretaget en testosteronundertrykkende behandling i et år efter en kønsskifteoperation.

Som nævnt i artiklens indledning har Lia Thomas' vilde svømmepræstationer tiltrukket sig en del opmærksomhed og igangsat en del kontroverser.

Herunder på sociale medier, hvor rigtig mange har en holdning til, hvorvidt det er okay, at Lia Thomas kan konkurrere med kvinderne, selvom hun helt tydeligt udraderer sine konkurrenter igen og igen.

'Selvfølgelig bliver kvindelige rekorder smadret. Lia konkurrerede som mand i tre år i NCAA. Det er ikke i orden,' skriver træner og ph.d. Linda Blade eksempelvis på Twitter.

Du kan læse et udpluk af de øvrige kommentarer her:

  • 'Hvordan kan nogen kigge på det her og sige, at det er fair, at Lia Thomas svømmer mod kvinder?'
  • 'Mine to døtre svømmer også i konkurrencer. De træner 3-4 gange om ugen nærmest hele året. Mine døtre og mange andre arbejder røven ud af bukserne i år, selv i årtier. Sådan noget her gør mig rasende. Det her er ikke fremgang på nogen måde.'

Tidligere på året talte Lia Thomas med universitetsavisen Penn Today.

Her fortalte hun, at »hun har været svømmer, siden hun var fem år gammel«, og at erkendelsen om, at hun er transkønnet og ville fortsætte med at svømme blandt andet »resulterede i en masse usikkerhed«.

»Der opstod en række spørgsmål, da det gik op for mig, at jeg var trans. Ville jeg fortsætte med at svømme? Hvordan ville det se ud?« sagde hun blandt andet.