Den 8. juni 2023 begyndte som en dejlig dag for Therese Raabo Fischer.
Solen skinnede på terrassen i familiens Helsingør-hus, børnene var glade og om aftenen skulle de alle – far, mor, datter og søn – ind til hovedstaden for at fejre Thereses fars 70-års fødselsdag.
Men så langt nåede de aldrig.
I stedet forvandlede den solrige junidag sig til den sorteste dag i familiens historie.
Alt er ellers ved normalen, da Thereses mand – den kendte kok og iværksætter Tommy Raabo Fischer – denne dag kommer hjem fra sit arbejde som fiskehandler og går ned for at brænde et par hundrede kalorier af på motionscyklen i husets kælder.
Derfor tænker Therese heller ikke mere over det, da hun kort efter – på vej ud til indkørslen – går forbi kældervinduet og udbryder:
»Godt cyklet, elskling.«
Men fra kælderen er der bomstille, og da Therese går tættere på, bukker sig og kigger ned i kælderen, mødes hun af det værst tænkelige syn:
Tommy ligger livløs ved siden af motionscyklen.
I et splitsekund tror Therese, at hendes mand laver sjov, men så går alvoren op for hende.
»Jeg løber ned til ham, men kan se med det samme, at han er død. Så jeg råber og råber på de tømrere, der arbejder på øverste etage af huset,« fortæller Therese Raabo Fischer til B.T.
Sammen får de ydet førstehjælp og ringet 112, men beskeden er ubegribelig hård, da ambulanceredderne har været i huset i kort tid:
Tommys liv står ikke til at redde.
»Jeg kan huske, at jeg havde så ondt i maven, at jeg næsten troede, jeg skulle dø. Jeg kunne bare ikke trække vejret,« fortæller Therese.
I dag er B.T. blevet inviteret indenfor i det hjem, der siden den 8. juni har føltes så meget mere tomt end før.
Det er vi, fordi Therese mener, at man i Danmark – som reglerne lige nu er skruet sammen – svigter tusindvis af forældre og børn i sorg.
Derfor har hun nu stillet et borgerforslag, der foreslår, at man får sorgorlov på fire måneder, hvis man mister en medforældre til ét eller flere børn under 18 år.
For at forstå Thereses bevæggrunde skal vi igen skrue tiden tilbage til juni 2023.
Den 41-årige kvinde har lige mistet sit livs kærlighed i et snuptag, og ved siden af hende sidder to børn – Molly og Charlie – der har mistet deres far, rollemodel og elskede Tommy.
»Jeg kan huske, at Charlie sagde til mig: 'Så er far der ikke på min fødselsdag'. Og jeg sad bare der og kæmpede for ikke at bryde sammen, men jeg tænkte: 'Der er rigtig mange ting, han ikke er med til'. Ja, faktisk alt. Det var ubeskriveligt hårdt,« siger Therese.
I de to uger, der følger efter Tommys død, er alt kaos. Therese jonglerer med et hav af praktiske ting: Begravelse, lukkede bankkonti, deres fælles firmaer og meget mere.
Vel at mærke imens hun forsøger at kapere sin egen og børnenes sorg.
»Det var forfærdeligt. Jeg gik i overlevelsesmode de første par dage, men knækkede så fuldkommen sammen, da de det gik op for mig, hvad der var sket. Imens brugte jeg jo alle mine kræfter på også at være der for mine børn, som virkelig skulle gribes og drages omsorg for,« fortæller Therese, der ejede flere firmaer med sin mand.
Med andre ord: Der er alt andet end ro i familien, da Therese efter to uger får sig noget af et chok.
Hun ringer nemlig til sin bogholder for at få ham til »at sørge for sorgorloven«, så hun for alvor kan finde ro til at passe på sin lille familie.
Men det var der intet af, lød det fra bogholderen.
»Han ringer så tilbage og siger: 'Du har haft to ugers sorgorlov, så nu må du melde dig syg'. Der tænkte jeg bare: 'Hvad?' Jeg er da ikke syg, men i sorg,« siger Therese.
Da opkaldet slutter, sætter Therese sig for at undersøge sagen, og der finder hun ud af, at der ganske vist er seks måneders sorgorlov til forældre, der mister et barn under 18 år.
Hvis du i stedet mister en medforældre og har én eller flere børn under 18, får du to ugers sorgorlov.
»Det forstod – og forstår – jeg bare ikke. Det er jo fuldkommen umenneskeligt at skulle på arbejde og sende børnene i skole, to uger efter hele din hverdag er blevet vendt op og ned,« siger hun.
Therese ender med at sygemelde sig, men cirka én måned efter får hun via e-Boks besked på at møde op på jobcentret for at tale om udsigten til at vende tilbage.
En fuldkommen uoverskuelig besked for den 41-årige kvinde.
»Lige her var jeg jo stadig selv i en voldsom sorg. Jeg spiste ikke, kunne nærmest ikke være alene og havde to børn, der selvfølgelig også var meget kede af det. Alt fokus var på at passe på dem. Så kunne jeg simpelthen ikke forholde mig til at skulle på jobcentret,« siger hun.
Therese vælger at melde sig rask, og da hun er selvstændig, har hun det privilegie, at hun kan arbejde hjemmefra og dosere arbejdet en smule.
Et privilegium, som hun er helt bevidst om, at alle ikke har.
»Der vil jo være mange, der ikke bare kan gøre som mig, og som jo risikerer en fyring, fordi de melder sig syge. Det er helt uholdbart for den enkelte, men også for samfundet, hvis en familie kollapser og potentielt bliver helt afhængig af hjælp fra det offentlige i årevis.«
Derfor har Therese nu stillet sit borgerforslag, der altså foreslår sorgorlov på fire måneder, når man mister sin bedre halvdel og har børn under 18 år.
Og hun er klar med et prompte svar, hvis du spørger hende, hvor pengene skal komme fra:
»Det her handler jo om, hvornår man bruger pengene. Ved at give fire måneders orlov og ro til at få bearbejdet sorgen i familien, minimerer man jo først og fremmest risikoen for en fyring, men også eventuelle mén for både voksne og børn. Altså i alle tilfælde noget, der koster samfundet på den anden side,« siger Therese.
Selv vil hun dog ikke få noget ud af forslaget, hvis det skulle vise sig at blive vedtaget.
»Det er jo for sent for mig, men jeg ved, hvor meget det havde betydet, hvis jeg havde fået den ro og ikke skulle forholde mig til sygemelding eller måtte arbejde. Så derfor vil jeg gerne have ændret reglerne for dem, der havner i samme situation,« siger Therese.
For dem er der nemlig en sjat af.
Ifølge Dansk Statistik var der i 2022 1.516 børn under 18, der mistede én eller begge forældre.
Men hvad så med Therese?
Hun overlever stadig. I dag er der gået tre og en halv måned, og det har været hårdt. Ekstremt hårdt.
I husets entré har Therese hængt et billede op af hendes elskede mand, og der ender hun et par gange om dagen med at stå.
Sommetider nusser hun ham lidt på kinden. Andre gange taler hun lidt med sin 'elskling'.
Spørger ham, hvorfor han skulle forlade familien så tidligt.
»Jeg savner ham så forbandet meget. Savner hans ukuelige tro på, at alt nok skal gå. Puha,« siger Therese og kæmper for ikke at lade tårerne trille.
For hun vil ikke græde under interviewet. I stedet skifter hun emne og taler om den store østers, der er tegnet i blæk på hendes underarm.
Den præcis samme tatovering, som Tommy havde.
»Så har jeg ham altid med mig. Det er også derfor, jeg gør det her med borgerforslaget. Det er i Tommys ånd, for han var en do'er, og det er jeg jo også. Jeg er sikker på, at han kigger ned og siger: fortsæt,« siger Therese.
Borgerforslaget skal have 50.000 underskrifter, før det bliver taget op i Folketinget.
