Torsdag blev det lidt mere sandsynligt, at højlydte islamiske bønnekald fra høje minareter bliver en del af det danske lydbillede.
Folketinget forkastede nemlig et beslutningsforslag, der ville pålægge regeringen at udarbejde et lovforslag, der skal forbyde såkaldt 'højtalerforstærket bønnekald og lignende religiøse ytringer i det offentlige rum'.
Men forslaget røg – lidt overraskende – samme vej som badevandet. 40 stemte for. 55 imod.
Socialdemokraterne, som ellers bedyrer, at de ikke bryder sig spor om islamiske bønnekald, stemte imod beslutningsforslaget, som var fremsat af Dansk Folkeparti, Venstre, Nye Borgerlige og De Konservative.
»Nu har der boet muslimer i Danmark i fem årtier, og vi har kun oplevet et enkelt bønnekald i al den tid. Det skete endda her under coronakrisen, så det synes vi er for småt at give sig til at lovgive om,« siger Rasmus Stoklund, integrationsordfører for Socialdemokratiet.
»Vi ønsker ikke bønnekald i Danmark, men heller ikke at lovgive om det, hvis ikke det er et problem, siger Rasmus Stoklund og fortsætter:
»Laver vi lovgivning nu, så risikerer vi også, at det rammer folkekirkens kirkeklokker, og at vi kommer på kant med grundlovssikrede rettigheder om religionsfrihed og forskellige konventioner,« siger Stoklund.
Men den udlægning giver hverken Venstre eller Nye Borgerlige meget for.
»Hvis der er noget, som man ikke ønsker at have i sit samfund, så skal man forbyde det og ikke vente til, at problemet vokser sig større. Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor socialdemokraterne ikke vil være med,« siger Pernille Vermund, partiformand i Nye Borgerlige.
Det gør Mads Fuglede, integrationsordfører i Venstre, heller ikke.
»Vi ved, at der har været tre henvendelser fra moskeer i april og maj om at få lov at bruge bønnekald. Det er noget, som presser sig på herhjemme og i udlandet. Derfor forstår vi ikke, at regeringen ikke vil være med,« siger han.
Socialdemokratiet siger, at man risikerer at ramme kirkeklokker med et forbud?
»Det gør man ikke. Vi skriver i forslaget, at man helt skal gå udenom kirkeklokker. Den danske folkekirke har særstatus i samfundet, så derfor kan man godt gøre forskel på den måde. Forbuddet vil så gælde alle andre trosretninger,« siger Mads Fuglede
Integrationsminister Mattias Tesfaye er dog i gang med at undersøge, hvordan et eventuelt forbud kunne se ud og fungere rent juridisk, såfremt at det bliver nødvendigt med et forbud.
