Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Der blev stille i rummet, da sygeplejersken rykkede scanneren på Michella Meier-Morsis mave et par millimeter til siden.

Kort forinden havde den samme sygeplejerske scannet sig frem til to små fostre i Michellas mave, hvilket havde fået hendes mand til spøgende at sige:

»Så længe du ikke siger, at der er tre.«

Men den spøg blev til virkelighed, da Michella få sekunder efter kiggede op på skærmen og så dét, der lignede et tredje foster.

Og så begyndte hun at græde. Meget endda.

»Jeg var ulykkelig, og det var overvældende. Jeg vidste jo, at det er en højrisikograviditet, og at det var helt overskueligt med tre børn ekstra. Så det var ikke sjovt,« fortæller Michella Meier-Morsi om scanningen tilbage i juni 2020 til B.T.

Der er en særlig grund til, at Michella kendte til risikoen ved at bære trillinger, for tilbage i 2018 fødte hun to piger – Filippa og Ophelia – der kom til verden efter en ualmindeligt hård graviditet og fødsel.

De to piger - Filippa og Ophelia - kysser mors store mave
De to piger - Filippa og Ophelia - kysser mors store mave Foto: Michella Meier-Morsi
Vis mere

Dengang var Michella nærmest sengeliggende gennem hele graviditeten, og smerten var en ufrivillig ven i løbet af alle ni måneder.

Når man har haft det sådan, er tanken om at bære en ekstra baby ikke specielt tiltalende.

Og derfor var Michella og manden Mark heller ikke fuldkommen afvisende, da de første gang blev kontaktet i forbindelse med tilbuddet om en såkaldt fosterreduktion.

Et indgreb, hvor man kan fjerne et foster ved at stikke en lang nål gennem maven og sprøjte en høj koncentration af kaliumklorid direkte ind i fosterets hjerte, hvilket fremkalder et hjertestop.

En brutal tanke, der hurtigt satte sig i Michellas tanker.

»Vi brugte fire uger på at snakke om det, og jeg har aldrig grædt så meget i mit liv. For turde vi satse? Man kunne risikere, at jeg ikke kunne bære dem lang tid nok, og så kunne vi i værste tilfælde stå med tre hjerneskadede børn. Det er en forfærdelig tanke,« fortæller Michella, der lider af polycystisk ovariesyndrom og derfor har været gennem fertilitetsbehandling.

Som dagene gik, blev forældreparret fra København mere og mere sikre på, at de ikke ville tage livet af et af fostrene, og da en scanning i uge 12 viste, at de alle tre var sunde, var beslutningen taget for dem.

Og så begyndte lidt over 20 uger i helvede for Michella.

Smerter i maven, bækkenløsning, rygproblemer og lændesmerter er bare noget af det, som den 33-årige kvinde har døjet med.

Til sidst i graviditeten var Michellas mave meget stor, som det kan ses på billedet
Til sidst i graviditeten var Michellas mave meget stor, som det kan ses på billedet
Vis mere

Men det har faktisk ikke været det værste ved graviditeten.

»Den største belastning har været psyken. Tanken om at føde for tidligt har været rigtig hård. Jeg har grædt meget og haft rigtig mange bekymringer,« fortæller hun.

De samme bekymringer og mange tårer var der også under tvillingegraviditeten, men denne gang har det været en bedre oplevelse, og det er der særligt to grunde til.

Den ene er, at 'dullerne', som hun selv agter at kalde sine to døtre, hver morgen kom ind og kyssede deres sengeliggende mor, og den tradition gentog sig så, når de kom hjem fra vuggestue.

Michella Meier-Morsi har med trillinger i maven haft en hård graviditet, hvor størstedelen af tiden er blevet brugt i sengen
Michella Meier-Morsi har med trillinger i maven haft en hård graviditet, hvor størstedelen af tiden er blevet brugt i sengen Foto: Michella Meier-Morsi
Vis mere

Og så er der Instagram.

I forbindelse med de to tvillingers fødsel lavede Michella en Instagram-profil, hvor hendes svigerfamilie fra Storbritannien og Egypten kunne følge med, men pludselig begyndte følgerne at strømme til.

I dag er der svimlende 262.000 mennesker, der følger det lille trillingeeventyr, og den daglige kontakt med interesserede danskere og udlændinge har været fantastisk.

»Mark sagde til mig, at jeg havde været meget mere behagelig gravid denne gang, og det er jo, fordi jeg har kunnet komme ud med alle mine bekymringer til mine søde følgere, så det har hjulpet meget at have dem. Ellers ligger man jo bare meget i en seng alene,« fortæller hun.

Til sidst havde maven vokset sig nærmest umenneskeligt stor, og da kalenderen viste 9. januar i år – og Michella var i uge 35+3 – blev hun hentet af en ambulance og kørt på hospitalet, fordi man frygtede, at hun var ved at gå i fødsel.

Med kejsersnit kom tre små drenge til verden 14. januar, og efter at have fået lidt starthjælp har de det nu alle tre godt.

Charles, Theodore og Gabriel skal de tre guldklumper hedde, som blev født den 14. januar
Charles, Theodore og Gabriel skal de tre guldklumper hedde, som blev født den 14. januar
Vis mere

Charles, Theodore og Gabriel skal de tre guldklumper hedde, men Michella og manden må vente tålmodigt på at få dem med hjem.

»Vi er stadig på hospitalet, for to af drengene får stadig lidt hjælp, og jeg har haft absurde smerter. Men fredag må jeg komme hjem, og det bliver jo helt sindssygt pludselig at være en familie på syv,« siger Michella.

Og selvfølgelig er den nybagte mor stadig ikke ulykkelig over, at der var tre fostre i maven.

»Det var overvældende dengang, men når jeg kigger på mine tre drenge nu, så bliver jeg lykkelig, selvom det har været en fuldstændig vanvittig graviditet,« siger Michella.