Berdien har en øget risiko for at udvikle brystkræft – derfor har hun valgt, at hendes bryster skal væk.
»Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at hvis jeg udvikler brystkræft, så skal de alligevel fjernes – og jeg skal igennem et langt forløb med kemo,« siger hun.
I slutningen af marts skal hun i en alder af 26 år have fjernet sine raske bryster og rekonstrueret dem med væv fra inderlårene.
Men det er ikke den eneste vej at gå – og det er faktisk den anden vej, der anbefales af lægerne på Rigshospitalet.
»Vi anbefaler regelmæssige kontroller,« fortæller klinikchef på den genetiske afdeling på Rigshospitalet, Anne-Marie Axø Gerdes.
Den genetiske afdeling er stedet, hvor man kommer for at blive testet for, om man har fejlgenet BRCA, der betyder, at man har en øget risiko for at udvikle brystkræft.
»Hvis vi anbefaler den forebyggende operation, så vil der være nogle kvinder, der føler sig presset til det og efterfølgende vil blive ked af deres valg,« fortsætter klinikchefen.
Men Berdien er helt sikker på, at det er det rigtige for hende.
»Jeg er før blevet spurgt, hvorfor jeg ikke bare går til kontrol, men det er ikke det rigtige for mig,« siger hun.
Som barn så hun sin mor gennemgå både kemoterapi og brystoperation, hvor man fjernede det kræftramte bryst. Frygten for at gennemgå det samme har hun ikke lyst til at bære rundt på.
Nu skal de fjernes.
»Hver gang, jeg tog til kontrol på hospitalet, tænkte jeg: 'Er det nu? Kommer jeg for sent?'«
Anne-Marie Axø Gerdes medgiver, at det er den mest effektive metode til at mindske risikoen for brystkræft, men hun synes, det er vigtigt, at man tænker sig meget godt om.
Derfor er det også vigtigt for hende og de øvrige ansatte på Rigshospitalets afdelinger, der hjælper kvinder med en øget risiko for at udvikle brystkræft, at kvinderne skal igennem en række vejledende samtaler.
De skal være helt sikre, før man foretager en forebyggende operation.
»Nogle vil gøre hvad som helst for at minimere risikoen for kræft. Men det er jo ikke som at have de gamle bryster. Det vil se anderledes ud, men det er jo det mest effektive,« forklarer Anne-Marie Axø Gerdes.
Hun mener, at hvis man er det mindste i tvivl, så bør man vælge at gå til jævnlig kontrol af brysterne.
»Jeg har ikke lyst til at udskyde det og håbe på, at jeg ikke udvikler kræften. Jeg har set, hvor hurtigt det går, når man først bliver syg,« siger Berdien van der Donk.
For selv om hun så sin mor være syg af kræft i 10 år, før hun døde, satte sygdommen moderens liv på pause.
»I mine øjne skal man gøre det, hvis man føler, at det er det rigtige,« siger Berdien.
Det er en indstilling, Anne-Marie Axø Gerdes genkender. Hun har selv set den måde at anskue det på hos kvinder, der har nære familiemedlemmer, som er døde af sygdommen eller har haft et langt sygdomsforløb.
Hun forstår godt de kvinder. Det er hårdt at have brystkræft, men det er nogle gange endnu hårdere at være pårørende.
Men hun understreger, at man skal tænke sig godt om, før man tager en endelig beslutning.
»Der er nogle, der allerede har besluttet sig, nærmest før de tager testen. Hvis de er så fast besluttet, så kan vi jo nogle gange risikere, at de ikke lytter til, hvilke bivirkninger der er, og lignende,« siger hun.
