Alzheimer er, ifølge WHO, en af de store trusler mod verdenssundheden. I dag kæmper over 35 mio. mennesker mod sygdommen.

Men i år 2050 regner verdenssundhedsorganisationen med at antallet af demensramte vil være over 115 mio mennesker. Blandt forskere og medicinalfirmaer er der stort fokus på at finde en kur mod sygdommen, der langsomt med sikkert nedbryder hjernen.

Med PLUS får du indsigt i den nyeste danske og udenlandske forskning. Samt en guide til hvilke tegn, man kan holde øje med, hvis man er bekymret for sygdommen.

BT PLUS anbefaler også:


Medicinalfirmaer arbejder på højtryk for at komme først med en vaccine mod den frygtede sygdom Alzheimer.

Mere end 35 mio. mennesker verden over lider af demens, i følge WHO, der karakteriserer sygdommen som en af de største trusler mod verdenssundheden, skyldes 60-70 pct. af alle tilfælde sygdommen Alzheimer. 45.000 danskere lider af Alzheimers. Lægerne ved, hvad der sker i hjernen på dem, der bliver ramt, men ikke hvorfor det sker, forklarer Steen Hasselbalch

- Nogle mennesker ophober proteinstoffet beta-amyloid i hjernen. Som årerne går begynder amyloiden, at genere nervecellerne, der går i stykker. Derefter får man hukommelsesproblemer, siger han. Sygdommen sniger sig ind på sine ofre. Hos mange patienter kan der gå 10-20 år fra proteinstoffet kan måles i hjernen til de første tegn på sygdom opstår.

Derfor var det godt nyt for mange, da svenske forskere for kort tid siden kunne annoncere, at de havde vaccineret patienter med proteinstoffet beta-amyloid, og at 80 pct. af de svenske patienter havde udviklet antistoffer mod stoffet.

- Den nye vaccine kan blive en succesfuld behandlingsmetode for mennesker med mild til moderat Alzheimers, lovede Bengt Winblad, der er professor ved Karolinska Institutet, ifølge SVT. Ifølge overlæge ved hukommelsesklinikken på Rigshospitalet Steen Hasselbalch, er der god grund til den svenske optimisme

- Det er realistisk, at vi indenfor et år, ved om disse vacciner bedrer symptomerne, siger han. Ud over medicinalfirmaet Novartis, der sponsorerer de svenske forsøg, har også medicinalkoncernen Lunbdbeck travlt i laboratoriet. Mens Lundbecks vaccine kaldet Vaccinil er på vej ind i de første forsøgsstudier, er den svenske vaccine på vej i anden runde.

- Begge vacciner skal bevise deres værd i tre forsøg, før de kan blive godkendt. Så langt er Lundbecks andet skud i bøssen, medicinen Lu AE58054. Men i modsætning til de to andre vacciner, der vil forhindre Alzheimer i at udvikle sig, kan Lu AE58054 kun behandle symptomerne, når sygdommen er en realitet.