Det så voldsomt ud, da en personbil og en lastbil fredag morgen var involveret i en trafikulykke nord for Kolding.

Ulykken skete i krydset Dons Landevej og Donsvej i nærheden af Almind i det sydjyske.

Det bekræfter Sydøstjyllands Politi over for B.T.

Heldigvis lader der ifølge vagtchefen ikke til at være alvorligt kvæstede.

»Det lyder umiddelbart voldsom, men det forlyder, at der kun er tale om knubs,« siger han.

De involverede er blevet bragt til hospitalet, men var »kontaktbare« efter ulykke.