Den chokerende nyhed om den tidligere Grand Prix-stjerne, opfinder og industrielle designer Anders Frandsens død er i sig selv dybt tragisk.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Men chokket og tragedien bliver ikke mindre, når sløret løftes for, under hvilke omstændigheder den blot 51 år gamle Anders Frandsen blev fundet.

Ifølge bt.dk's oplysninger var det nære venner, som søndag aften den 1. januar mødte op i hans lejlighed i Hellerup. Og her fandt de, efter hvad bt.dk erfarer, Anders Frandsen død - med en havegrill indendørs i sit hjem nord for København.

Freddy Bech Jensen, vicepolitiinspektør ved Nordsjællands Politi, vil hverken be- eller afkræfte, at der var en havegrill indendørs i Anders Frandsens lejlighed.

Men vicepolitiinspektøren bekræfter, at politiet fik et opkald om dødsfaldet cirka klokken 21.30 søndag aften. Han tilføjer:

LÆS OGSÅ: 
TIL NPF, STAMHERREN PÅ AMAGERSCENEN


- Jeg kan sige, at den pågældende er blevet fundet under nogle omstændigheder, der gør, at vi bliver tilkaldt, siger Freddy Bech Jensen.

Ikke alene for ungkarlen Anders Frandsens allernærmeste er 2012 dermed begyndt med en tragedie. Nyheden om dødsfaldet er også blevet mødt med stor sorg hos hans mange musikalske kolleger.

Efter Anders Frandsen tog Grand Prix-triumfen hjem med hittet 'Lige der hvor hjertet slår' i 1991, gik han lige ind i danskernes hjerter med sin ligefremme og positive attitude, og han blev nærmest over en nat berømt herhjemme.

LÆS OGSÅ: 

Hans kendte ansigt og talent for at optræde i rampelyset gav ham efter grandprix-sejren også en række jobs som populær TV-vært på bl.a. TV3s programmerne 'Stjerneskud' og 'Knald eller fald'.

Anders Frandsen blev af københavnerne også kendt som skærmtrold, da han sammen med Camilla Miehe-Renard var vært på Kanal2s morgenflade.