Foto: Liselotte Sabroe

KOMMENTAR

Kvindelandsholdet kan ånde lettet op. Presset var stort før kampen mod Brasilien, men de danske tropper holdt nerverne nogenlunde i ro og sikrede sig sejren, som samtidig giver avancement til VMs ottendedelsfinaler.

Dermed blev den potentielle fiasko-exit i gruppespillet, som lignede et meget realistisk scenarie ved et dansk nederlag, heldigvis afværget.

Og det er værd at glæde sig over på dansk håndbolds vegne. For det ville have givet landsholdet, Klavs Bruun Jørgensen og ’projekt genrejsning af dansk kvindehåndbold’ meget alvorlige ridser i lakken og skadet troværdigheden omkring arbejdet.

Men alt dette skal vi heldigvis ikke forholde os til nu. Nu er scenariet anderledes lyserødt, og vi kan i stedet se frem mod en gruppefinale mod de russiske finalefavoritter på fredag.

VM

Jeg vil være helt ærlig og sige, at jeg var nervøs på landsholdets vegne i pausen af opgøret mod Brasilien. Jeg synes ikke, spillerne virkede helt i sync med sig selv. Det så nervøst ud, og jeg sad og fik flashback til den frygtelige kamp mod Montenegro, hvor danskerne blev overmatchet på vilje, fight og attitude.

Det var nogle af de samme tendenser, der gjorde sig gældende i begyndelsen af onsdagens kamp, hvor flere spillere manglede overblik og kølighed.

Det forkrampede spil og de sidste nerver forsvandt dog i de første minutter af anden halvleg. Og herfra begyndte Danmark at levere noget af det mest helstøbte spil, vi har set fra rødhvide side under dette VM. Specielt anfører Stine Jørgensen og målvogter Sandra Toft fandt deres klasse frem, da det var allermest nødvendigt, og de har en stor del af æren for sejren på 22-20.

Kollektivet som helhed fortjener også ros for at vise rygrad i modvind og for at holde fast i konceptet, selvom der var bump undervejs. Det må specielt være opløftende for landstræner Klavs Bruun Jørgensen at se sine spillere have den mentale robusthed til at stå imod presset og være i stand til at komme sig over en dårlig start på opgøret.

top

Rent mentalt har holdet haft store udsving i de seneste år – og havde det altså også mod Montenegro i åbningskampen – og derfor er denne slags oplevelser, hvor det ender lykkeligt for danskerne, vigtige for udviklingen af holdet.

Men hvis Danmark skal række ud efter noget sjovt ved dette VM og ikke bare blive en bisætning i knockoutkampene, så skal Klavs Bruun stadig have skruet på nogle knapper.

Jeg savner stadig noget initiativ fra andre end Stine Jørgensen i angrebet. Der bliver virkelig kigget med de helt store bedende øjne over mod anføreren fra medspillerne, når de afgørende aktioner skal sættes ind.

Jeg savner specielt, at Line Haugsted viser, at hun har fortjent den store tillid, Klavs Bruun har vist hende som førstevalg på venstre back. Lige nu udretter hun ganske enkelt ikke nok i angrebet til at gøre krav på dronningepositionen.

Heller ikke Mette Tranborg rammer det niveau, vi kan forvente af hende, på højre backen. For begges vedkommende bliver det alt for sidelæns og slet ikke direkte nok mod forsvaret. Der bliver skudt for lidt, og når der endelig bliver skudt, virker det ikke altid som om, de selv tror på, at bolden kommer i mål. I forhold til defensiven kan Haugsted og Tranborg også sagtens levere bedre i forsvaret, hvor jeg synes, de flagrer lige rigeligt.

asdf

Jeg ved ikke, om det er nerver, mangel på selvtillid eller manglende form – men faktum er i hvert fald, at de indtil videre ikke har præsteret på et niveau, som vi kan forlange fra de to startende backs på landsholdet. Og det skal gerne ændres hurtigst muligt.

På positivsiden er – udover Stine Jørgensen - at Sandra Toft ser ud til at være tæt på topformen, og at Lotte Grigel stadig viser godt overblik som spilstyrer. Ligeledes er der opløftende momenter omkring bomstærke Kathrine Heindahl på stregen, som virkelig er ved at få en velintegreret rolle i angrebet.

Så der er fortsat noget at arbejde med for landsholdet i det tyske. Men bedømt ud fra kampen mod Brasilien går det den rigtige vej for Klavs Bruun og hans mandskab.

SMS

Hitter på Facebook