En af Sveriges helt store angribere stopper karrieren i Parken.

Det gør Markus Rosenberg som en klublegende for Malmö FF i en altafgørende kamp mellem FC København og svenskerne om at gå videre fra Europa League.

Men den 38-årige svensker kunne faktisk have stået i en hvid trøje. Eller det nåede aldrig så langt, men FCK-manager Ståle Solbakken indrømmer, at han på et tidspunkt overvejede at hente Rosenberg.

»Jeg skal være lidt forsigtig med, hvad jeg siger. Han er nok ikke interesseret i, at jeg skal sige, at han har været aktuel for FCK. Det vil være en meget dårlig ting at tage op nu,« siger Solbakken og griner, inden han alligevel fortæller om overvejelserne.

FCKs Dame N'Doye, Mohamed Daramy og Michael Santos under FCKs træning i Telia Parken, onsdag den 11. december 2019.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
FCKs Dame N'Doye, Mohamed Daramy og Michael Santos under FCKs træning i Telia Parken, onsdag den 11. december 2019.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

»Det ville være helt surrealistisk at sige, at jeg ikke har snakket med hans agent, men vi har aldrig været i direkte dialog. Jeg tror, at da vi snakkede om det, var han i West Bromwich, hvor det gik lidt tungt. Jeg har aldrig siddet over for Markus og snakket, så det har kun været på agentniveau.«

Markus Rosenbergs dårlige tid i England ligger fem-seks år tilbage og er dermed i fodboldverdenen en fjern fortid.

Det er braget i Telia Parken ikke torsdag aften, hvor FC København blot skal bruge et point for at danse videre i Europa-valsen efter nytår. Her vil Markus Rosenberg dog gerne stå i vejen i sin allersidste professionelle fodboldkamp. Og han har tidligere drillet netop Ståle Solbakken.

»Jeg har haft både gode og dårlige oplevelser med ham. Vi havde måske den bedste FCK-oplevelse nogensinde, da han stod på den anden banehalvdel, da vi slog Ajax. Personligt var jeg tæt på at blive fyret 20 runder inde i Bundesligaen,« siger Solbakken og forklarer, hvad der skete.

FCKs Viktor Fischer, Sotirios Papagiannopoulos og Carlos Zeca under FCKs træning i Telia Parken, onsdag den 11. december 2019.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
FCKs Viktor Fischer, Sotirios Papagiannopoulos og Carlos Zeca under FCKs træning i Telia Parken, onsdag den 11. december 2019.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

»I den næstsidste kamp, jeg havde i Bundesligaen, var jeg tvunget til at få point, ellers var jeg færdig. Det er jeg næsten sikker på. Der scorede Markus til 1-0. Men det blev 1-1, så jeg overlevede den runde. Men det var bare en udsættelse af det, der ventede. Og så scorede han selvfølgelig mod os senest.«

FC København og Malmö FF havde nok haft kig på gruppens sidste kamp, da Europa League-lodtrækningen var overstået, og det stod klart, at der kunne blive tale om en alt eller intet-kamp i juletiden.

Vinderen går videre i Europa, men der er lidt mere på spil end bare den glæde.

»Jeg vil ikke sige, at en kamp kan afgøre, hvem der er Nordens bedste. Men der er ekstra prestige. Da gruppen blev trukket, håbede både Malmö og FCK nok, at begge hold havde en chance for at gå videre i den sidste kamp,« siger Ståle Solbakken.