Da Maria og Bea entrerede scenen i fredagens 'X Factor live'-show, var det med englevinger og til tonerne af 90'er-hittet 'Gangsta's Paradise'.

Under deres optræden benyttede de sig i den grad af autotune af deres stemmer. I den her sammenhæng betød det, at deres stemmer tydeligt blev forvrænget.

Men der var en mening med galskaben, og de ser det ikke som snyd.

»Det er ikke snyd, det er kunst. Det var lidt et statement. Vi overdriver vores autotune, fordi folk bliver ved med at sige: 'I skal synge, I skal synge, I skal synge',« konstaterer Maria over for B.T. og fortsætter:

Maria og Bea sang Coolio-hittet Gangsta's Paradise'.
Maria og Bea sang Coolio-hittet Gangsta's Paradise'. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

»De spørger heller ikke de andre, om de skal rappe. Så stop galskaben.«

18-årige Bea bryder ind med et pudsigt forslag:

»Okay, så spørg Benjamin (deltager, red.), om vi kan bytte,« siger hun og foreslår, at de så kan synge hans sang fra aftenens show.

Den unge solist Benjamin optrådte med Weeknd-hittet 'Earned It', som er kendt fra filmen '50 Shades of Grey'.

Helt overordnet set var rapduoen glade for deres optræden i 'X Factor'.

»Vi mærker efter hinanden, om det er god eller dårlig energi. Og god energi, det var der her,« siger Bea med et glimt i øjet.

Det var i øvrigt Ankerstjernes solist, Patrick, der blev sendt hjem af Thomas Blachman, efter seerne havde stemt ham og Oh Lands gruppe Echo i farezonen.

B.T. dækker hver fredag 'X Factor live'. Husk at følge med i næste uge.