I sidste uge blev det afsløret, at Skatteministeriets departementschef, Jens Brøchner, fik udført arbejde af mistænkelig karakter på sit sommerhus i Rørvig.

Departementschefen fik bygget terrasse og anneks af håndværkere fra Litauen. Det er der ikke i sig selv noget galt med, men da 3F kunne fortælle, at håndværkerne dels boede i sommerhuset under arbejdet og dels blev betalt med ‘money in the hand’ af firmaet Lauvista UAB, så det voldsomt uheldigt ud.

Brøchner lod arbejdet ophøre med det vons, beklagede ivrigt, men fralagde sig ellers på fuld tryk ansvaret for miseren.

Man måtte forstå, at han ikke var vidende om de omtalte forhold, at det mest var hans kone, der havde haft kontakten og indgået aftalen om arbejdets udførsel, og at han i det hele taget var uskyldig – men dog “super ærgerlig” over situationen.

Firmaet var ikke registreret i det RUT-register, der skal gøre det muligt for danske myndigheder at kontrollere forholdene, og der var heller ikke opsat skilt med firmanavn, som ifølge loven skal sikre en ’øget opdagelsesrisiko’ i forhold til sort arbejde. En regel indført under Brøchners egen tid i ministeriet.

De senere års skatteskandaler med inddrivelsessystemet EFI og senest udbytteskat for milliarder af kroner til udenlandske svindlere, har gjort det muligt at konkurrere med Nordkorea i disciplinen dårligt image.

Hvis tilliden skal genoprettes, er det afgørende, at der ikke føjes flere dårligdomme til listen. Og selv om skumle forhold omkring et terrassebyggeri i Rørvig naturligvis i sig selv er en meget lille sag, og Jens Brøchner muligvis har handlet i bedste overbevisning, er sagen uacceptabel.

I Brøchners position må det forventes, at han sætter sig særligt grundigt ind i arbejdsforholdene og på alle måder sikrer sig, at sådan et arbejde foregår helt efter bogen og alle de regler, som hans eget ministerium står vagt om i forhold til alle os almindelige danskere.

Det er hævet over enhver tvivl, at på dét område har Brøchner fejlet eklatant. Det er selvfølgelig et relevant spørgsmål, om sagen skal have ansættelsesmæssige konsekvenser for departementschefen, og Folketinget har allerede udbedt sig en redegørelse.

Uanset hvad sagen ender med, sidder man som almindelig skatteyder med en underlig smag i munden og en følelse af at være til grin, når Brøchners chef, skatteminister Morten Bødskov (S), tager så let på sagen, som hans udtalelser synes at vidne om:

»I denne sag står det klart for mig, at Jens Brøchner ikke har tænkt sig godt nok om og ikke har gjort sit hjemmearbejde godt nok,« har skatteministeren udtalt.

Ikke gjort sit ‘hjemmearbejde godt nok’? Det kan man vist roligt sige.

»Jeg har fuld tillid til, at han fortsat kan løfte sit ansvar og sine opgaver i tilknytning hertil,« fortsætter ministeren.

Men hvori består denne tillid egentlig? Og kan vi andre mon forvente samme tillid og nøjes med at udtrykke et “super ærgerligt”, hvis Skat falder over mistænkelige forhold hos os?