Der er sket noget med den måde, børn tegner på, og det får nu eksperter til at rynke panden.
Det sker efter, en friskoleleder ifølge Politiken har indsamlet tegninger gennem 15 år, som eksperterne har set.
Hvert år siden 2002 har skolelederen taget en samtale med de nye elever på skolen. Her har han bedt dem om at tegne en tegning. Børn uden egne ideer til, hvad papiret og farvekridtene skulle bruges til, er blevet foreslået at tegne et hus.
Eksperterne er enige om, at børnene, der er i dag er 21 år gamle, var langt bedre til at tegne, end det er tilfældet for børn med skolestart i 2016.
Detaljerigdommen og opfindsomheden er langt større på de nystartede elevers tegninger fra 2002, end det er tilfældet på tegningerne fra det seneste kuld.
Mens den nyeste generation af børn ifølge Politiken således har holdt sig til forslaget om at tegne et hus, var der tidligere flere børn, der kom med egne ideer til, hvad der skulle være på papiret. Og hvor 2016-børnene oftest blot har tegnet et hus, har de tidligere årgange i højere grad udfyldt hele arket ved også at tegne omgivelser, ligesom de også har anvendt flere farver.
Flere eksperter peger på, at særligt tablets som eksempelvis en iPad kan forklare, hvorfor børn tilsyneladende er blevet mindre gode med farvekridt i hånden.
Tendens bekymrer formand for Danmarks Billedkunstlærere, Lykke Andersen.
»Udviklingen er virkelig skredet for børnene i forhold til at kunne tegne – og også til at få ideer til, hvad man kan tegne. At tegne bliver slet ikke dyrket så meget som førhen. Personligt synes jeg, at det er en problem, at stort set alt foregår på iPad nu til dags«, siger hun til Politiken.
Også Jakob Ørsted, der er uddannet billedkunstner og lektor ved pædagoguddannelsen på UCC i København, giver udtryk for, at den udbredte iPad kan være problematisk.
For selvom man også kan tegne og udtrykke sig på den populære tablet, som 95 procent af de 3-6-årige har adgang til derhjemme ifølge DR Medieforsknings rapport ’Medieudviklingen 2016,’ så er der visse egenskaber ved et fysisk stykke papir, som det digitale værktøj ikke kan hamle op med.
Jakob Ørsted peger således på umiddelbarheden ved et stykke papir, hvor der kan sættes et direkte aftryk, ligesom også materialiteten - at man kan mærke det, man tegner med og på, også er en mangel på tabletten.
