Se den anden teaser for afsnit 2 af B.T.s nye webdok: 'B.T. Backstage – kvindelandsholdets sidste chance', i videoen over artiklen.

»Jeg ved, de vil gøre alt for mig, så jeg vil også gøre det for dem. Vi vil gå gennem ild og vand for hinanden.«

Sådan beskriver Katrine Veje sammenholdet på kvindelandsholdet til trods for den seneste tids dårlige resultater.

I afsnittet skruer landstræner Lars Søndergaard bissen på til træning for at få de sidste detaljer på plads inden returkampen mod Holland. Danmark tabte med 0-2 i den første kamp og skal derfor minimum vinde med to mål for at komme nærmere VM.

Det er ellers ikke mere end et års tid siden, at Nadia Nadim, Pernille Harder og Theresa Nielsen tog hele Danmark som gidsler i et eventyrligt drama ved EM i Holland. Landsholdet nåede sensationelt finalen, hvor de spillede på stadion foran 30.000 tilskuere og halvanden million danske tv-seere.

GIK DU GLIP AF FØRSTE AFSNIT AF B.T.s NYE WEBDOK, SÅ KAN DU SE AFSNITTET HER!

Det danske kvindelandshold i aktion mod Holland.
Det danske kvindelandshold i aktion mod Holland. Foto: Andre Weening
Vis mere

B.T er med bag kulissen under hele den afgørende uge for kvindelandsholdet i Holland og Danmark. Helt tæt på. Kan kvinderne med kniven for struben nedkæmpe hollænderne over to kampe og spille sig et skridt nærmere VM?

I serien 'B.T Backstage – kvindelandsholdets sidste chance' giver vi et unikt indblik i en ellers helt lukket verden af landsholdsfodbold. Vi er med, når taktikken lægges og føres ud i livet, når fiasko eller fest kommer rullende, når de personlige ambitioner bliver udfordret, og når livet som landsholdsspiller gør ondt.

2. AFSNIT AF 'B.T. BACKSTAGE: KVINDELANDSHOLDETS SIDSTE CHANCE' HAR PREMIERE ONSDAG KL. 19.25 PÅ BT.DK OG PÅ B.Ts FACEBOOKSIDE