Nicolas Winding Refn - som kaldes Jang - foretrækker at bruge ukendte ansigter i sine film. Også i »Pusher 2« hvor Mads Mikkelsen, Leif Sylvester Petersen og Zlatko Buric er de eneste genkendelige ansigter.

»Det interesserer mig ikke, hvad de har lavet før. Jeg går mere op i, om de kan levere,« siger Jang, der ofte caster folk direkte fra gaden og i denne film bruger folk, der kender såvel det kriminelle som prostitutionsmiljøet indefra.

»Personligt er det mere spændende at gå efter det visuelle og efter at publikum ser noget friskt.«

Efter Jangs sidste danske film »Bleeder« gik venskabet mellem ham og Kim Bodnia i stykker. Og det opfatter mange som årsagen til, at Bodnias Frank fra »Pusher« ikke er med i toeren.

»Jeg har ikke snakket med ham i lang tid, men jeg er sikker på, at hvis jeg var kommet på en historie, som Frank indgik i, ville det ikke være noget problem. Men som sagt var der ikke mere at bruge den karakter til. Myten er meget sjovere.«

»Pusher 3« er allerede en realitet. Og får premiere til sommer. I den er det Zlatko Burics karakter, der er gennemgående. »Men jeg har en eller anden overtro, så jeg bryder mig ikke om at omtale den, før den er helt færdig. Jeg har et ying yang forhold til det, som gør, at jeg er forsigtig med at sige for meget. For ellers får man det hele igen!«

Ligesom Kim Bodnia ikke er med i »Pusher 2«, er Mads Mikkelsen det ikke i 3eren. Men til gengæld får Zlatko Buric lov til at stikke sit fjæs ind i 2eren. Hvilket var vildt sjovt for Mads Mikkelsen. »Jeg var jo aldrig sammen med ham i etteren, ikke i en eneste scene.

Så det har altid været lidt mærkeligt, når vi nu begge er med i den. Men nu mødes vi så i 2eren, og det er en fantastisk figur, han laver. Jeg var ved at dø af grin, mens vi indspillede den.«

For to år siden sprang Jang ud som instruktør i sit første store udlandseventyr med »Fear X«, som slet ikke kunne sælge billetter herhjemme og resulterede i en konkurs.

»Vel er det ærgerligt, at jeg gik konkurs, men der er ikke så meget, jeg kan gøre ved det. Med den film oplevede jeg, at alt, der ku' gå galt, gik galt.

Det fik jeg vendt til, at det var vorherre, der testede mig for at se, hvor langt jeg ville gå. Og i sidste ende lykkedes det. Og jeg er stolt af den film, som gør det muligt for mig at lave endnu en amerikansk.«