De starter fra grunden i Aalborg Teaters teatralske stroppetur gennem græske dramaer og myter. Tre forskellige rollehæfter ligger klar til brug, da skuespillerne lidt efter lidt dukker op til læseprøve for åbent tæppe.
Derfra går det til gengæld med stigende intensitet fremad i den stort anlagte familiesaga i tre tragiske akter. Et berettende, et dramatisk spændende og et flot og spektakulært.
»Kong Ødipus« er dystert og nøgent i formen med betagende spil af Michael Bostrop som Ødipus og Julie With som hans mor Iokaste, der også er blevet hans kone. Med dem begynder forbandelsens grumme dødsspiral, der går fra gru til grusomhed, indtil en hel slægt er gået til grunde. Dræbt af hinanden eller for egen hånd generation efter generation.
I anden akt »Fønikerinderne« bliver der også noget at se på. En af Thebens syv porte rejser sig tårnhøjt over Lene Tiemroth, der nu spiller den ældede, forgræmmede Iokaste. Iklædt luftige østerlandske gevandter vækker hendes gribende spil os til live til anden runde, hvor hendes og Ødipus' sønner dræber hinanden. Så en mor må spørge sin gud, hvor meget et enkelt menneske skal bære. Hun bliver ikke den eneste, der sørger over sine døde børn.
Som Lars Junggreens hvidkalkede tragikomiske seer har forudsagt, mister Iokastes bror kong Kreon også sin søn - og sin kone. De begår selvmord, fordi Jesper Vigants ekspressive, men synligt sårbare kong Kreon brutalt dømmer sin kommende svigerdatter Antigone til at leve indemuret resten af livet. Det sker, fordi hun trodser Kreons lov og ordenregime og begraver en af sine døde brødre.
Og med Sofokles' smukke tragedie »Antigone«, der spilles kønt af Mette K. Madsen, og masser af vand slutter et teatereksperiment, der ikke lykkes hele vejen igennem, men som har meget på hjerte.
»Thebens syv porte«.
Aalborg Teater, Lille Scene.
Tekst: Euripides og Sofokles. Tekstbearbejdelse: Madeleine Røn Juul og Hanne Lund Jensen.
Idé, koncept og iscenesættelse: Madeleine Røn Juul.
Scenografi: Jesper Corneliussen. Lysdesign: Torben Lendorph Christensen.
