Danske kvinder vil stadig gerne have nye bryster, men de kunstige skal se helt naturlige ud, siger både implantatforhandleren, etnologen og hende, der har været under kniven.
Kunstige balloner, plastikbryster, silikonebarm, ’fake’ babser er stadig på mode, og danskerne lægger sig gladelig under kniven.
»Den største forandring er nok, at man i dag ikke må kunne se, at man har fået lavet dem,« siger Julia Lahme, der er etnolog og i årevis har studeret danskernes trang til at pynte på egen krop.
»For 15 år siden var det fint nok, at man kunne se, at man havde fået lavet noget, men det har fået en social slagside de seneste år. Og i dag er en stor, kunstig barm på ingen måde på mode,« forklarer hun.
I 2015 fik 1.752 kvinder – udenom det offentlige system og kasse – opereret deres bryster større. 392 fik lavet et brystløft, mens 134 kvinder lagde sig under kniven for at få deres bryster gjort mindre, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.
Der er rent ud sagt masser (også ældre, veluddannede og velhavende) kvinder, som får lavet bryster. Men det er bestemt ikke noget, de praler med.
»Jo mere naturligt, de ser ud, desto mere ’highend’ er det,« siger Julia Lahme.
Samme tendens gør sig gældende, hvis man ser på ansigtskirurgi.
»Vi ser en stigning blandt folk, der får lavet restylane, men ikke botox. For restylane giver et mere naturligt look. Det er bare ikke særlig trendy at få skudt ansigtet fuld af plastik,« siger hun og sammenligner plastikkirurgi – med håndtasker.
»Hvis du lige har tjent en masse penge, går du ud og køber en dyr håndtaske med et stort logo. Men har du RIGTIG mange penge, går du ud og køber en endnu dyrere håndtaske med et meget lille logo.«
Anatomiske implantater
BT Weekend har foretaget en rundringning til plastikkirurgiske klinikker i hele Danmark. Den viser, at mændene også er kommet godt med som kunder på briksen på de private klinikker.
Bl.a. er kvindelig brystudvikling hos mænd noget, som mange plastikkirurger tjener flere og flere penge på. I 2015 betalte 79 mænd for at få reduceret deres bryst, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.
Men det er stadig kvinderne og deres bryster, som udgør plastikkirurgernes hovedindtægtskilde.
Udover at vælge størrelse og materialer, kan man også vælge hvilken form, ens nye bryster skal have. Der findes to slags – de gammeldags runde brystimplantater, som giver fylde hele vejen rundt på brystet og de anatomiske – også kendt som dråbeformede bryster.
Siden 2000 er sidstnævnte vundet frem, så meget at en af Danmarks største importører tror, at det snart ligner en lige 50/50-fordeling mellem de to typer.
Fra 2015 til 2016 er salget af anatomiske brystimplantater steget med hele 40 pct. fortæller Pauline Hellmann, der ejer Noscomed, som står for næsten halvdelen af alle solgte brystimplantater i Danmark.
»Vi ser en bevægelse mod det mere naturlige look,« siger hun, som er i kontakt med plastikkirurgiske klinikker i hele Danmark og derfor ved, hvad der rører sig.
»Unge i 20erne vil gerne have, at man kan se, at de har fået lavet bryster. Men de modne kvinder over 35 år vil have et naturligt udtryk.«
Hun er ikke enig i, at det stadig er ugleset at blive set hos en plastikkirurg. Tværtimod.
»I gamle dage blev man opereret i smug. Folk gik ind ad bagdøren for ikke at blive set hos en plastikkirurg. Sådan er det ikke længere. Det (plastikkirurgi, red.) er en naturlig del af ens selvvedligeholdelse, og der er status i at få en flot profil og få gjort noget ved det, hvis man ikke er tilfreds,« siger hun.
Af sine statistikker kan Pauline Hellmann se, at brysternes størrelse ikke øges markant.
»På de seneste fem år er størrelsen måske gået 25-30 milliliter op. Det er ikke ret meget, når gennemsnitsimplantatet i dag er på 380 milliliter.«
Til sammenligning er brystbomben Linse Kessler angiveligt oppe på 1.600 milliliter i hvert bryst.
Tilfredshed før og efter
At brysterne trods alt ikke skal være større, tyder på, at danske kvinder faktisk er ganske godt tilfredse med sig selv, selvom de i stigende grad lægger sig under kniven.
Det er ikke længere ulykkelige mennesker, der vil have lavet ALT om, der kommer ind ad døren på en plastikkirurgisk klinik
»Det er korrektioner frem for forandringer. Det er trendy at sige, at man er virkelig godt tilfreds med sit eget udseende. Hende, der altid sidder og klager over sit udseende og hiver sig i maveskindet, er meget utrendy, for hun anses for ikke at være handlekraftig,« siger Julia Lahme.
Handlekraftig er man derimod, hvis man får en plastikkirurg til at rette på skønhedsfejlene.
»Men du får ikke længere points på den sociale konto for at rykke helt rundt på din krop og dit ansigt. Men at få lavet småting er både rykket op og ned i de sociale lag. Det er socialt attraktivt at være veltrimmet og velholdt,« siger etnologen.
’Jeg har fået et naturligt look'
Hayat Faizi var egentlig ganske godt tilfreds med sit udseende. Alligevel har hun fået lavet sin mave og sine bryster på en klinik.
Da Hayat Faizi for to år siden lagde sig på briksen på en plastikkirurgisk klinik i Litauen, var målet at komme til at se mere naturlig ud, end naturen kunne klare.
Men egentlig var hun slet ikke utilfreds med, hvordan hun så ud, da hun tog af sted. På den måde er den 40-årige mor til tre, Hayat Faizi, på mange måder meget typisk for de danskere, der bliver skønhedsopereret.
»Jeg fik reduceret huden på brysterne, løftet dem og lagt implantater ind,« siger hun.
»Men jeg havde ikke noget egentligt mål med det – andet end at slippe for at gå med bh. Jeg er ikke specielt kropsfikseret, men tænkte, at det, efter at have født tre børn, kunne være sjovt at få gjort lidt ved brysterne. Jeg var nysgerrig, men jeg var egentlig ikke ked af min krop.«
Hos lægen fik Hayat Faizi forevist en række muligheder for at få bryster, og valgte helt i tråd med brystmoden de mindste implantater, hun kunne.
Da hun nu var af sted, fik hun også kirurgen til at kigge på det ar, hun havde fået efter et kejsersnit. Arret havde længe generet hende, fordi det så grimt ud, og det føltes som om, det strammede på indersiden.
Lægen opererede arret om. En operation hun er meget tilfreds med. For i dag er arret faldet til ro og ser pænt ud.
Den samlede regning fra den litauiske plastikkirurgiske klinik løb op i 39.000 kr. Budgettet til skønhedsoperationer skal ikke øges i fremtiden, forsikrer Hayat Faizi.
»Jeg har afgjort med mig selv, at det kun var denne ene gang.«
Desuden synes hun ikke, at Botox-looket er pænt, så den slags vil hun aldrig have lavet.
»Jeg kan godt lide det naturlige look, som jeg har fået. Jeg vil aldrig blive afhængig af operationer, så jeg til sidst ligner en dukke. Jeg er slet ikke typen, der går og finder fejl ved mig selv. Jeg kan godt se, jeg har strækmærker, men de får lov at blive siddende,« fastslår hun.
