Tre af formel 1-sportens mest kendte kørere kæmper for deres job: David Coulthard er for langsom, Jacques Villeneuve for dyr og Eddie Irvine for gammel til at gøre sig håb om en lang, lysende fremtid i formel 1.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>NÜRNBERG: For David Coulthard skulle 2002 have været det helt store gennembrud. Efter mange år i skyggen af Mika Hakkinen hos McLaren-Mercedes banede finnens »forældre-orlov« vejen for skottens avancement til førstekører-pladsen, men Coulthard har ikke formået at gribe chancen: O.k. - han vandt i Monaco og blev nummer to i Montreal for 14 dage siden, men chancerne for at blande sig i VM-kampen forsvandt allerede tidligt på året.Samtidig halser McLaren-Mercedes i øjeblikket forpustet efter Ferrari og Williams-BMW. Med udsigt til at der skal mindst endnu ét - sandsynligvis to - udviklings-år til, inden McLaren-Mercedes igen kan blande sig i VM-kampen, er der mange, der mener, det vil være optimalt at droppe Coulthard nu. Logikken ved at fyre Coulthard, der har en McLaren-kontrakt for 2003, der ikke garanterer ham en bil at køre i, er til at få øje på: Hvorfor bruge en masse penge på den erfarne og højtbetalte Coulthard, der i alle tilfælde kører mod slutningen af sin formel 1-karriere, når teamet alligevel ikke kan vinde?
Samtidig har skottens nye holdkammerat, den unge, aggressive Kimi Raikkonen, vist sig mindst lige så hurtig som Coulthard, og ingen er længere i tvivl om, at den unge finne og ikke Coulthard skal tegne McLaren-Mercedes' fremtid.
Hvis Coulthard skulle miste sin plads hos McLaren-Mercedes, bliver skotten næppe arbejdsløs. Flittige rygtesmede i formel 1-depotet har allerede parret ham med Toyota, der efter en imponerende debut-sæson mangler et topnavn til pladsen ved siden af Mika Salo i 2003.
Mens Coulthard i visse kredse opfattes som for langsom, har 1997-verdensmesteren Jacques Villeneuve et helt andet problem: Han er simpelt hen for dyr! Canadieren skiftede efter tre stærke sæsoner hos Williams i 1999 til det helt nye BAR-team, der havde hans personlige manager og nære ven, Craig Pollock, som chef. For Pollock, der var blevet multimillionær ved at score en betydelig procentdel af canadierens indkomst, var BAR-kontrakten med Villeneuve et mestertræk: Ikke blot tjente han godt på at give Villeneuve sportens næsthøjeste løn (efter Michael Schumacher) - han skruede også kontrakten sammen, så den skulle sikre hans egen position som boss. Med dén løn og dé betingelser, Villeneuve fik (til og med 2003), ville ingen andre potentielle F1-bosser ved deres fulde fem overtage magten i BAR-teamet.
Troede Pollock og Villeneuve . . .
Men teamets ejer, British American Tobacco, blev i slutningen af 2001 så trætte af at se et af sportens allerstørste budgetter gå op i røg og ingenting - tre sæsoner og multi-millioner til Villeneuve og Pollock - og kun én sølle tredjeplads! Pollock »blev gået« og afløst af englænderen David Richards, der havde været kold nok til at sætte både Villeneuve under pres og spørgsmålstegn ved canadierens »skudsikre« kontrakt.
»De penge, der går til Villeneuve, mangler i vores udviklingsprogram - så længe vi ikke klarer os bedre, kan vi ikke forsvare at betale ham en så høj løn,« har Richards sagt.
Villeneuve - og Pollock, der trods fyringen stadig lurer i baggrunden som canadierens personlige manager - ignorerede i starten den nye BAR-chefs aggressive udmeldinger.
De var overbevist om, at kontrakten virkelig var skudsikker, og at andre team i alle tilfælde ville stå i kø efter Villeneuve. Men efterhånden som 2003-pladserne i alle top-team blev optaget, og Richards udtalelser om misforholdet mellem teamets udviklings-budget og Villeneuves løn fandt sympati i formel 1 i almindelighed og hos British American Tobacco i særdeleshed, blev canadierens position svækket.
I de seneste uger har Villeneuve med forskellige udtalelser nærmet sig Richards, og på hjemmebanen i Montreal sagde han for 14 dage siden: »Det er vigtigere at vinde end at tjene en masse penge.«
Dén udtalelse fortolkes i vide kredse, som om Villeneuve har fattet beskeden om de betydeligt mere beskedne indtjeningsmuligheder i fremtiden. Og som om han fortsætter hos BAR-Honda i 2003 - til en betydelig lavere løn end aftalt.
36-årige Eddie Irvine har som 2002-feltets ældste kører et helt tredje problem: Han er for gammel. Efter 1999-sæsonen, hvor han flot overtog Ferrari-makkeren Michael Schumachers VM-offensiv, da tyskeren brækkede benet, forhandlede den snu og ærgerrige irer sig til en lukrativ treårs kontrakt med Jaguar. Her har hans resultater stået i skærende modsætning til hans imponerende hyre, og efterhånden som Jaguar på skift har fyret teamchefer, tekniske direktører og ingeniører, er spotlightet faldet på Irvine: Han er simpelt hen ikke sin løn værd og har i alle tilfælde ikke alderen til at bære Jaguar igennem det langvarige udviklingsarbejde, der skal føre teamet til tops.
Ireren selv forsøger tappert at antyde, at det er ham, der »fyrer« Jaguar - ikke omvendt.
»Bliver teamet ikke markant bedre, ser jeg ingen grund til at fortsætte hos dem næste år,« siger han.
Og tror måske selv på det.
Sandheden er, at Jaguar for kun et par uger siden testede et af de allerstørste formel 1-talenter netop nu, Renaults unge testkører Fernando Alonso, og i den kommende uge kravler det konkurstruede Minardi-teams førstekører, 26-årige Mark Webber, ned i Jaguar-cockpittet til en prøvetur.
For langsom, for dyr og for gammel? Der er ingen nåde i formel 1, og tre af sportens mest kendre navne risikerer at køre ud på et sidespor allerede i 2003.
Europas Grand Prix. DR1 - søndag kl. 13.50
