Kvarnerbugten er stedet, hvor du kan finde et uspoleret øhav alt i mens, du nyder god mad, og ser på delfiner.
En lun vind frembringer en susen i de høje pinjetræer, som østrigerne plantede for mere end 100 år siden.
Vi er i kurbyen Mali Losinj på øen Losinj i det kroatiske øhav. Øen er blot beskedne 17 kvd.km, men ikke desto mindre rummer den hele 1.200 forskellige plantesorter.
I det krystalblå hav er der en tilsvarende rigdom af fisk. Her lever også det nordlige Adriaterhavs eneste delfinbestand. At delfinerne trives er tegn på, at økosystemet fungerer, som det skal. Tilsyneladende bliver delfinerne ikke alt for forstyrrede af de mange skibe, der særligt i sommerhalvåret sejler rundt i det kroatiske øhav.
En tidligere ansat på delfincenteret i Veli Losinj tilbyder guidede delfinture. Han ved, hvor delfinerne kan lide at opholde sig. Centrets forskere og ansatte gør, hvad de kan, for at sikre delfinerne så gode levevilkår, at de ikke forsvinder.
Tidligere var her tre arter omkring Losinj. I dag er der en bestand på omkring 180 flaskenæse-delfiner tilbage.
Wiener-stemning
Losinj og naboøen Cres er de øer i Adriaterhavet, der ligger tættest på Danmark. De to øer er adskilt af et kun 11 meter bredt stræde og er forbundet af en bro.
Hverken den venezianske eller den østrig-ungarske fortid lader sig skjule på de to øer. I 1885 blev Losinj udpeget til kursted på grund af sit milde klima, friske luft og det helsende Adriaterhav.
Læger fra Wien tog hertil og blev overbevist om, at der var noget om sagen. I årene derefter skød hoteller og mondæne villaer op i byerne Mali Losinj og Veli Losinj.
En lang række villaer ved Cikat-bugten i Mali Losinj er kendetegnet ved arkitektur i bedste Wiener Secession-stil, kendt fra blandt andre Gustav Klimts værker.
Rundt om havnen skaber primært toetagers huse fra den østrig-ungarske kejsertid en stemningsfuld centraleuropæisk ramme. Her tilbyder en række cafeer og restauranter fisk og skaldyr, grillmad og pastaretter i alle prisniveauer.
På øens nordlige ende ligger det 588 meter høje bjerg Osoršćica, hvorfra der er en fascinerende udsigt til den istriske halvø, kurbyen Opatija, havnebyen Rijeka, Velebit bjergkæden mod øst og dusinvis af øer mod syd.
Vild natur på Cres
Nogle kilometer nord for Cres By ligger landsbyen Beli, der i århundreder nærmest ikke har udviklet sig og derfor er et eksempel på, hvordan man levede på Cres i gamle dage.
Landsbyen er dog også hjemsted for Caput Insulae Ecology Centre, der overvåger og beskytter en koloni af hvidhovede gribbe. De yngler på klipperne lidt nord for Beli, som det eneste sted i Adriaterhavet.
Cres er en høj og ret smal klippeø med betagende udsigter til alle sider, når man bevæger sig rundt på øen. Mange kører i egen bil eller lejer en bil, men cyklen bruges af flere og flere. Busser er der få af. Det kan også anbefales at tage på vandretur i Cres vilde natur.
Der er kun tre hoteller på hele øen, til gengæld mange campingpladser og pensionater, hvor gæstfriheden som regel er stor.
Kroaterne er ikke i tvivl om, at Kvarnerbugten har de største og fineste jomfruhummere i hele Adriaterhavet. De bliver serveret mange steder, men fiskerlandsbyen Valun på Cres, hvor gamle farverige huse omkranser den lille havn, er kendt for at servere nogle af de bedste.
De kaldes Valuna scampi, og vi nyder dem på terrassen på restaurant Na Moru blot en meter fra havet til lyden af bølgeskvulp mod klipperne og udkig til en fiskekutter ude på havet.
Kulinarisk hot spot
Opatija-området byder på nogle af de største kulinariske oplevelser – ikke bare i Kvarnerbugten, men i hele Kroatien. Her er en perlerække af restauranter og konobaer (kroatiske tapas-restauranter), der tilbyder det bedste fra Middelhavet.
Restauranter som Le Mandrac og Plavi Podrum i fiskerlejet Volosko, Bevanda i Opatija og Kukuricu i Lovran er alle moderne prisvindende restauranter, der gerne eksperimenterer med det kroatiske middelhavskøkken, men alligevel er tro mod rødderne.
På Plavi Podrum fik vi en treretters raffineret middag for to med frisk fisk og skaldyr og en flaske istrisk malvasija hvidvin for 600 kr. Istrien boomer med yngre vinproducenter, der er godt i gang med at få Kroatien placeret i den gode ende af det europæiske vinkort.
Den lille by Lovran har flere madfestivaller, hvoraf den ene fejrer de vilde asparges i et utal af variationer, mens en anden fejrer valnødden. Dem dyrker man i stor stil i Istrien, som Opatija er en del af.
De små konobaer serverer få og som regel hjemmegjorte tapasretter som prsut – en slags lokal prosciuttoskinke – ost, oliven, ansjoser og to slags vin. Alt sammen af god kvalitet uden at det er dyrt.
Fåre- og gedeoste laves ude på øer som Rab og Pag, hvor det salte havvand om vinteren pisker ind over øernes buske og urter – det eneste som dyrene har at leve af. Ostene er blandt Kroatiens mest berømte fødevarer.
Tag gerne en sejltur fra Rijeka ud i øhavet til Rab, en smuk og uspoleret ø med flere sandstrande end nogen anden ø i Kroatien.
Kvarners rå hovedstad
Industri- og universitetsbyen Rijeka er Kvarner-regionens hovedstad. Den har et råt look med sine gamle industribygninger og høje kraner ved havnefronten. Havnen er byens nerve. Her ligge færgerne, der fører lokale og turister ud i øhavet, side og side med lystyachter fra hele Europa.
Hovedstrøget Korzo rummer en række 1800-tals-bygninger i bedste wienerstil, mens området omkring byens teater er et eksempel på, at i Rijeka møder Central-europa Middelhavet. Teatret er tegnet af wiener-arkitekterne Fellner & Helmer, mens Gustav Klimt står for loftmalerierne. Rundt om pladsen står – pga. en delvis italiensk fortid – beboelsesejendomme i norditaliensk stil. I modsatte ende af teatret ligger Rijekas kød- og fiskemarkeder.
Rijeka, der er Kroatiens trediestørste by, har et spændende studentermiljø og en af landets mest interessante teater- og rockscener. Til byens rå billede hører en række høje betonboligblokke strøet op af den bjergskråning, som Rijeka ligger opad. Er man til store skove, bjerglandskaber og måske en bjørn i ny og næ, begynder nationalparken Risnjak nærmest lige ovenfor byen.
Prøv en overnatning på Kronprinsesse Ingrid. Ja, altså færgen Kronprinsesse Ingrid, der blev bygget på Frederikshavn Værft i 1936. I dag hedder færgen Marina og er et flotel, der ligger fast forankret i havnen efter lang og tro tjeneste som færge på flere have.
Først på ruten Frederikshavn-Gøteborg, derefter en kort periode som transportskib for frigivne koncentrationslejrfanger til Sverige, senere som svenskejet spritrute i Østersøen mellem Stockholm og Åland, og endelig fra 1969 som passagerfærge i det kroatiske øhav, hvor den sejlede kroater og turister rundt mellem øerne.
Rejseinfo
Transport:
- SAS, Norwegian og Croatia Airlines flyver direkte fra København til Zagreb til priser fra 1.000 kr. retur.
- Herfra er der gode forbindelser til Rijeka med bus (under to timer) eller med indenrigsfly til Rijeka lufthavn.
Samme tre selskaber flyver også til Split på den kroatiske kyst (sommerhalvåret). - Ryanair flyver fra Billund til Zadar et stykke syd for Rijeka. Vejene er generelt gode og det er billigt at leje en bil i Kroatien.
Ophold:
- Det er relativt billigt at bo på hotel på Kroatiens kyst.
Dertil er der stor udbredelse af pensionater til gunstige priser. Gæstfriheden er stor. - 683. kr. koster en overnatning i dobbeltværelse på Family Hotel Vespera i Mali Losinj i maj 2015.
- Det er er af byens dyrere steder. Du kan nemt finde overnatning helt ned til 250-300 kr.
Info:
