Ugeaviser med mere end 25 pct. redaktionelt stof bliver fritaget for reklameafgiften af hensyn til demokratiet. Erhvervslivet advarer om tab af arbejdspladser som følge af afgiften.
Trofaste læsere af landets små distriktsaviser kan ånde lettet op.
Efter flere måneders politiske drøftelser og granskning af skattelovgivningen er regeringen blevet enig med Enhedslisten om at undtage ugeaviser, fagforeningsblade og andre tidsskrifter fra den nye afgift på reklametryksager, som træder i kraft ved årsskiftet, skriver Berlingske.
- Vi synes, at ugeaviserne spiller en helt afgørende rolle for lokalsamfundene og for demokratiet. Derfor har det været vigtigt for os, at reklameafgiften ikke skal ramme ugeaviserne, siger skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) til Berlingske.
Mange lokale aviser frygtede, at de måtte lukke, hvis de fra nytår skulle betale en ny miljøafgift til staten. Men erkendelsen af, at de små, reklamefinansierede medier spiller en vigtig rolle for den lokale debat, har vejet tungt for regeringen. Til gengæld skal ugeaviserne for fremtiden have mere end 25 pct. redaktionelt stof, hvis de vil undgå en afgift på over to kroner per kilo avis.
De Radikales skatteordfører, Nadeem Farooq, erkender, at enkelte ugeaviser ligner rene reklamesøjler, men fastholder, at ugeaviserne har en særlig rolle at spille i lokalsamfundene.
- Jeg har været bange for, at en ny afgift ville betyde, at flere lokale aviser ville dreje nøglen om, siger Nadeem Farooq.
Lovforslaget, som netop er blevet sendt i høring, lægger op til at differentiere afgiften, så reklamer, der er mærket med EUs miljømærke, Blomsten, slipper billigere end reklamer, der er trykt på ikke-mærket papir. Det glæder Enhedslistens skatteordfører, Frank Aaen. Han vil dog gerne gå endnu videre og indføre en ekstra CO2-afgift på reklametryksagerne.
- Vi ser gerne en endnu større vægtning af miljøhensynet ud over de nuværende tiltag, siger Frank Aaen.
Store dele af erhvervslivet raser mod afgiften, som, de mener, vil resultere i tab af hundredvis af arbejdspladser.
Direktøren for de danske reklamebureauers brancheforening, DRRB, Tine Aurvig-Huggenberger, mener, at den nye afgift blot er et skalkeskjul for at pålægge erhvervslivet en ny skat.
- Regeringen argumenterer for, at det er en miljøafgift, men realiteten er, at det bare er en ekstra afgift for en del af erhvervslivet. Det er en skidt idé, fordi det vil komme til at koste arbejdspladser i den grafiske branche, siger Tine Aurvig-Huggenberger.
Samtidig påpeger hun, at blomstermærket endnu ikke er endeligt vedtaget i EU, så virksomhederne har ikke mulighed for at få deres tryksag mærket med Blomsten, før loven træder i kraft.
Skatteministeren afviser kritikken og pointerer, at formålet med afgiften er at nedbringe affaldsmængden, som ifølge ministeren har været »eksplosivt stigende« de seneste år. Han er sikker på, at blomstermærket kommer på skinner, inden loven træder i kraft.
- Det skal implementeres, men det er korrekt, at det er en ny mærkningsordning. Vi differentierer afgiften efter et miljømærke, fordi der skal være en tilskyndelse til at trykke reklamer på miljøvenlig maner, siger Thor Möger Pedersen.
BNB
