Før de olympiske lege i Beijing 2008 udfyldte en kinesisk kvinde ved navn Dong Fangxiao nogle af de utallige registreringspapirer, man skal indsende for at blive en del af et OL på den ene eller anden måde.

Dong Fangxiao skulle være official omkring gymnastikkonkurrencerne.

En passende rolle, for en af landets tidligere topgymnaster. Hun havde blandt andet været med til at hente olympisk bronze til Kina i holdkonkurrencen ved OL i Sydney otte år tidligere.

Da hun udfyldte papirerne, skrev Dong Fangxiao, at hun var født den 23. januar 1986.

Og den oplysning endte senere med at afsløre en stor løgn.

For otte år tidligere, da hun var rejst til Sydney-legene - dengang altså som gymnast og en del af det kinesiske landshold - stod der i hendes papirer, at hun var kommet til verden den 20. januar 1983 - altså næsten tre år tidligere, hvilket på det tidspunkt ville have gjort hende til en gymnast på 17 år.

Sandheden viste sig altså i de nye registreringspapirer imidlertid at være, at hun bare havde været 14 år den sommer.

Snydet i Dong Fangxiaos papirer blev opdaget, og i april 2010 - næsten 10 år efter legene i Sydney - blev Kina frataget den bronzemedalje i holdkonkurrencen, som barnet Dong Fangxiao havde været med til at vinde til landet.

Når det overhovedet blev opdaget 10 år senere, skyldtes det, at det internationale gymnastikforbund efter legene i Beijing havde sat gang i en stor undersøgelse af, hvor gamle gymnaster Kina havde haft med i konkurrence ved legene i Beijing.

Undersøgelsen blev sat i gang, fordi historier og rygter havde svirret om, at det mere var børn end unge mennesker, Kina havde haft i aktion.

I New York Times skrev avisens reporter, at en af atleterne tydeligt havde en fri plads i sit tandsæt efter lige at have smidt en mælketand, og da de kinesiske piger havde hentet guld i holdkonkurrencen handlede pressens spørgsmål efterfølgende mere om alderen end om præstationen, og det fik den kinesiske træner til at svare:

»Det er uretfærdigt, at folk bliver ved med at sige, at kineserne er for unge. Tror de virkelig, at man ved, hvor gammelt et menneske er bare ved at kigge på det? Prøv at kigge på de udenlandske atleter, der har så mange flere muskler end kineserne. De er så stærke. Siger man så, at de doper sig?«

Ikke afsløret

Undersøgelserne af kineserne i 2008 førte dog ikke til nogen afsløringer af alderssnyd.

Men man fandt altså Dong Fangxiaos alderssnyd og fik dermed bekræftet, at mistanken om, at man havde set på alt for unge kinesere ved legene i Sydney havde været begrundet.

USA, der var sluttet som nummer fire i Sydney, fik med 10 års forsinkelse bronzen for holdkonkurrencen, og hvor nogle måske ville sige, at det var så længe siden, at man dårligt kunne forholde sig til det, var det ikke tilfældet for den amerikanske gymnast Dominique Dawes, der ifølge The Guardian sagde følgende ved den lejlighed.

»Retfærdigheden er sket fyldest. Mine holdkammerater har i den grad fortjent bronzen, og jeg er sikker på, at vi alle vil være lykkelige, vi vil fejre det.«

Når vi skriver historien igen her i Rio i 2016, er det fordi de olympiske lege endnu engang er blevet hjemsted for en hidsig diskussion om, hvor gamle atleter Kina er kommet til gymnastikkonkurrencerne med.

Tirsdag aften flød sociale medier og nyhedsmedier over med billederne af de kinesiske piger, der vandt OL-bronze i holdkonkurrencen efter Rusland og USA.

Og de flød over med et eneste spørgsmål:

Hvor gamle er disse piger?

Gamle nok ifølge de kinesiske ledere. Og ifølge de officielle papirer.

De fortæller, at Kina er kommet med en gymnast på 20, en på 19 og tre på 16 - plus to reserver, der bliver 16 i år og dermed er inden for reglerne, der er sat op for gymnastik.

Lex Comaneci

Men de officielle papirer har før løjet.

Reglerne om alder er blevet strammet hen over årene.

Mange vil huske, hvordan rumænske Nadia Comaneci lagde en hel verden ned ved OL i Montreal i 1976 ved at lave det første perfekte 10-tal nogensinde i sin øvelse i den forskudte barre. Dengang var en gymnast typisk mellem 20 og 30 år, men her havde Rumænien altså sendt et barn på 14 år til de olympiske lege.

Og det startede en trend. De kvindelige gymnaster blev yngre og yngre - og forståeligt nok, for de mindre kroppe, der knap nok er kommet i puberteten kan simpelthen lave flottere tricks i luften. Så enkelt er det.

Men det fik også det internationale gymnastikforbund til at skærpe aldersreglerne, så man i 1981 hævede grænsen fra 14 til 15 år, og senere i 1997 gik man så fra 15 til de 16 år, der i dag er mindstealderen.

Nu står vi så i Rio med et kinesisk hold piger, der i gennemsnit måler 146 centimeter. Den yngste af dem er Fan Yilin, der er født 11. november 1999, og som i øvrigt vejer 37 kilo. Hun blev verdensmester sidste år.

»Jeg synes ikke, at der et aldersproblem for os, eftersom mange kinesiske gymnaster normalt når deres bedste alder, når de er 16 og 17. Mange af os begynder med gymnastik i en meget ung alder,« fortalte hun op til legene.

Kina blev nummer tre i holdkonkurrencen i tirsdags med en gennemsnitsalder på 17,4 år. Rusland, der blev nummer to var i gennemsnit 18,6 år. USAs vindende kvinder var i snit 19,2 år.

Kinas gymnastikpiger:

  • Tan Jiaxin
    Født 3. december 1996 (19 år)
  • Shang Chunsong
    Født 18. marts 1996 (20 år)
  • Fan Yilin
    Født 11. november 1999 (16 år)
  • Wang Yan
    Født 30. oktober 1999 (16 år)
  • Mao Yi
    Født 16. september 1999 (16 år)