Forestil dig at løbe direkte ind i et flammehav for at redde dem, du holder allermest af.

Det er lige præcis hvad UFC-legenden Mark Coleman gjorde tirsdag, da han tonsede direkte ind i ilden for at redde sine forældre.

Ifølge en lang række medier er Coleman nu selv indlagt på grund af den enorme mængde røg, han har inhaleret. 

Du kan se resterne af det nedbrændte hus i bunden af artiklen.

Mark Coleman kæmper for sit liv på hospitalet.
Mark Coleman kæmper for sit liv på hospitalet. Foto: Instagram/@JESnowden
Vis mere

»Han blev transporteret i fly til Toledo i Ohio, hvor han er intuberet og under bedøvelse,« skriver vennen Wes Sims på sin Facebook-profil.

Den 59-årige Mark Coleman agerede heroisk, da han først løb ind efter sin mor i de faretruende flammer.

Da han havde bragt hende i sikkerhed, reddede han sin far, inden han tog et tredje løb ind i ilden for at redde familiens hund, Hammer. 

Den omkom desværre under branden, og det forlyder, at Mark Coleman lige akkurat nåede ud, inden husets tag kollapsede.

Kæmperen, der sidst var i kamp i 2010, er en del af UFCs Hall of Fame.