Selv om flere og flere danske kvinder gennemgår brystoperationer, er det kun meget få, der oplever komplikationer.
De sidste tre år har et uafhængigt register nøje fulgt næsten alle de danske kvinder, som har fået foretaget kosmetiske brystoperationer med implantater, og det står klart, at meget få kvinder får mén. Og det drejer sig både om dem, der har fået deres første operation og dem, der har fået udskiftet 10-15 år gamle implantater.
I samme periode er antallet af brystforstørrende operationer nærmest eksploderet. Det helt præcise antal kan man kun gisne om, men i branchen gætter man på, at der i dag udføres mellem 2.500 og 3.000 brystoperationer om året mod 1.000 årligt i 90erne. Og heldigvis har meget få af kvinderne haft komplikationer:
»Konklusionen er, at det er en sikker operation - og det er kun en ud af hundrede, som får et problem, der skal korrigeres. Og så er det 1,3 procent, som har haft behov for anden behandling som f.eks. antibiotika eller en bandage. Resten er småting, som går over af sig selv. For eksempel det at følesansen bliver nedsat. I løbet af tre måneders tid får de fleste af kvinderne den igen,« siger Trine Foged Henriksen, læge og ph.d. studerende, der administrerer Dansk Plastikkirurgisk Mammaregister.
Indtil for tre år siden har plastikoperationer udelukkende været en tillidssag mellem patient og kirurg, men med det uafhængige Dansk Plastikkirurgisk Mammaregister følges alle patienter nøje, ligesom de enkelte klinikker får at vide, hvor godt de klarer sig med hensyn til komplikationer i forhold til gennemsnittet.
Trine Henriksen finder det uforståeligt, at man har lavet operationerne i så lang tid uden at have dokumenteret sikkerheden baseret på en central registrering.
Foreløbig er omkring 80 procent af de danske private plastikkirurger med ved registreringen af patienter - et meget højt antal i forhold til USA, hvor kun beskedne 15 procent ønsker at medvirke. I andre europæiske lande vil man nu forsøge at gøre danskerne kunsten efter.
»Især i 90erne har der været diskussion af hvilke effekter, der kan være af at have silikoneimplantater. Og der lavet masser af undersøgelser af, om der var risiko for brystkræft og bindevævssygdomme. Men der er ingen af undersøgelserne, der kan vise en sammenhæng.
Og hvis der i fremtiden kommer hypoteser om, at nogle implantater kan medføre en risiko, så kan vi hurtigt undersøge, om det er sandt eller ej via vores centrale register. Så kan kvinder få svaret i stedet for, at de skal gå rundt og være nervøse, over den debat, som vil opstå,« siger læge Trine Foged Henriksen, der tilføjer at der jo altid risici forbundet med at blive opereret, for eksempel i form af blødning eller infektion.
Blandt de kvinder, der er med i registreringen, fik 5.6 procent en (oftest midlertidig) ændring af følesansen. 3.7 procent dannede en kapsel af arvæv omkring et implantat, heraf var de fleste ikke-synlige. Andre korttids-komplikationer er sjældne. Tanken er at følge kvinderne, så man senere kan udtale sig om hyppigheden af eventuelle langtidsvirkninger.
»Vi vil gerne give en objektiv information til kvinderne. Jeg har ikke nogen interesse i at flere kvinder får implantater eller ej. Jeg vil bare gerne sikre, at de kvinder, som får det, gør det på et tilstrækkeligt informeret grundlag. Og at de operationsmetoder, som bliver anvendt, også er de bedste,« siger Trine Henriksen.
Hun mener, at der stadig er mere tabu om emnet i Danmark i forhold til andre lande. Operationerne bliver hængt ud i medierne som noget strippere eller pornomodeller får foretaget - det kædes altid sammen med sex.
»Men for hovedparten af de kvinder, der vælger at få operationen, er det simpelthen et spørgsmål om selvværd og femininitet, at de ønsker at blive korrigeret lidt,« siger Trine Henriksen.
20 procent af de danske plastikkirurger er endnu ikke med i samarbejdet. Hvordan kvaliteten af deres operationer er, kan Trine Henriksen af gode grunde ikke udtale sig om, men hun håber at de sidste plastikkirurgiske klinikker også vil tilslutte sig samarbejdet med tiden.
Midlerne til dette meget kostbare arbejde kommer blandt andet fra virksomheden Dow Corning, der tidligere fremstillede silikoneimplantater. Men virksomheden har ingen indflydelse på undersøgelsen og har ikke nogen interesse i sagen, udover at de ønsker at finde fakta om brystoperationernes effekter på menneskers helbred.
For dem, der vælger at blive opereret, mens de er i tyverne, skyldes det ofte, at de har en såkaldt hypotrofi, hvor de har udviklet abnormt lidt brystvæv. Men også asymmetri kan være en årsag.
Gennemsnitsalderen for kvinderne er 32 år - og generelt for dem i 30erne er, at de får forstørret barmen, fordi der mangler fylde i den efter at have ammet flere børn.
»Selvfølgelig er der ikke nogen, der forventer at have et ungpigebryst hele livet - men der er mange, som synes der er for lidt tilbage i bh'en, når de har ammet et par børn,« siger Trine Foged Henriksen.
De meget få piger under 18 år, som får foretaget brystoperationer, er opereret, fordi de f.eks. kun har udviklet bryst i den ene side eller har en deform brystkasse - tragtbryst eller fuglebryst, som man prøver at rette op på udseendet af ved hjælp af implantater.
