Luften var 25, publikum var i tusindtal og gennemsnitsalderen 50, da de gamle revolter fra Røde Mor gæstede Skanderborg Festival.
- Sikke´n dejlig dag det er i dag. Wobobobo. Jeg må synge og danse med dig, for der er noget inde i mig, der siger, at livet også er en legFredag formiddag er det næsten umuligt at komme ind til Bøgescenerne og dagens første koncert. For flere hundrede mennesker har slået sig ned på jorden for at få den perfekte start på dagen med den gamle hippie og steppeulv Stig Møller, der giver den morgengas. Alle synger med, for alle kan de gamle kendte sange.
Endelig igennem ’tjek-in’ får jeres udsendte stukket en langstilket – og helt i festivalens ånd – tornefri rose i hånden. Der er i sandhed lagt op til en dejlig formiddag i godt selskab med det vel nok ældste band på dette års smukke festival.
Og udover roserne til at give ekstra kulør på morgenen hjælper de mange batiktrøjer, der er mødt op, også på det lidt morgentrætte humør.
- Mine damer og herrer, lyder den karakteristiske meget hæse stemme pludseligt over højtalerne.
Der er ingen tvivl – en vis hr. Trier med slæng er kommet. Hvor selve bandet med blandt andre Peter Ingemann og Henrik Strube er iklædt klassisk afslappet tøj, skal der solbriller til, før man kan kigge op på Troels Trier, der nærmest hvæser ’Rotterne revolterer’ og de andre klassikere iført en snehvidt jakkesæt med sort butterfly.
Folk vågner op i takt med, at stemmen blev sunget hæsere. En gæst, der er som taget ud af en Røde Mor-koncert bare 30 år tidligere med strikhue og smækbukser, jubler eller rettere snøvler:
- SÅDAN! Det er så godt.
Og det er det vitterligt!
Langsomt bliver bakkerne med bøgetræerne fyldt op med sølvræve og vårharer, der både griner af de vanvittige (aktuelle) tekster, skråler med og får trænet armmusklerne både, når de klapper og fører de kolde Thor Pilsnere til munden.
En ung heavy-fyr midt i menneskemængden oppe foran scenen kommer frem på storskærmene. Han ser noget mut og skeptisk ud. I flere minutter er det ham, der zoomes ind på, men han bevæger sig ikke. Og da en anden gør opmærksom på vennens ’15 minutters berømthed’, rødmer han let og får gang i sin krops rytmeboks, men uden at ændre mimikken i ansigtet.
- Satans galninger, lyder det fra en ung mand på bænken bagved.
Konstateringen falder under den skingrende sindssyge ørebasker ’SMÆK’, hvor omkvædet lyder:
- Smæk. Kast dine hæmninger væk. Prøv at vær lidt fræk. SMÆK.
De sidste bajere ryger ned over sidemanden under i bare begejstring, da Trier skriger ’Jeg vil på rekreation, og jeg vil ikke bytte for en million. Det er så skønt at vær’ på landet. Det er så dejligt at være ved vandet’.
Røde Mor er slut, og de andre røde mødre og fædre smutter videre ud i det dejlige sommervejr – nu fuldt opladede til endnu en dag i skoven.
