En ellers fredelig country-koncert i Forum udviklede sig torsdag aften til lidt af et mareridt for en tilhører. Den 34-årige kvindelige fan kom tidligt under koncerten i verbalt klammeri med Pia Kjærsgaard. Ifølge politiet spyttede kvinden senere efter Pia Kjærsgaard på vej ud af Forum. Det afviser den kvindelige fan dog selv.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>- Det er korrekt, at vi har kørt en kvinde til afhøring på Bellahøj. Hun har angiveligt spyttet Pia Kjærsgaard i ansigtet. Men det er sådan set også alt, hvad jeg ved på nuværende tidspunkt, lød det fra vagthavende ved Københavns Politi til bt.dk torsdag aften.

- Jeg har ikke spyttet efter Pia Kjærsgaard eller nogen andre, siger kvinden fredag morgen til bt.dk. Hun har ikke lyst til at kommentere episoden nærmere.

Ifølge en øjenvidnebeskrivelse startede bataljen mellem Dansk Folkepartis leder og den 34-årge kvindelige Dolly-fan under koncertens første sæt. Den kvindelige fan lod sig rive med af musikken og rejste sig flere gange op fra sædet.

Det faldt Pia Kjærsgaard for brystet.

SE BILLEDERNE: Pia Kjærsgaard til fest med Dolly Parton Hun prikkede derfor kvinden hårdt på skulderen og bad hende sætte sig. Det oplyser bt.dks kilde, som sad ved siden af de to kvinder. Der fulgte en diskussion, som udviklede sig til et egentligt mundhuggeri. På et tidspunkt falder gemytterne til ro, men senere henvender kvinden sig til de to PET-vagter, som altid følger Kjærsgaard, og spørger, om de ikke glæder sig til efter valget, hvor de skal følge Johanne Schmidt fra Enhedslisten. En bemærkning, der ifølge øjenvidner ikke virkede fremmende på Pia Kjærsgaards humør. Ifølge politiet spytter den 34-årige kvinde efter Pia Kjærsgaard, mens hun deltager i et tv-interview. Ifølge bt.dk's kilde, som går ved siden af kvinden spytter hun på gulvet. Derefter tager begivenhederne fart. De to PET-vagter fører kvinden ud til koncertbureauets vagter, som tilbageholder kvinden, indtil Københavns Politi dukker op - netop som koncerten med Dolly Parton er ved at være slut. - PET anholder kvinden og overgive hende til noget vagtpersonale på stedet, bagefter tager de Pia Kjærsgaard med sig, hvorefter PET-vagterne kontakter politiet, siger vagtchefen hos Københavns Politi fredag morgen. - Kvinden har været anholdt og sigtet for vold mod tjenestemand i anden offentlig hverv. Kvinden er nu løsladt, siger vagtchefen til bt.dk fredag morgen. Såvidt bt.dk erfarer var Pia Kjærsgaard også tilbageholdt af politiet for at give sin version af sagen. Der er endnu uvist, hvordan sagen ender, men den 34-årige kvinde risikerer at få en bøde. SE BILLEDERNE: Pia Kjærsgaard til fest med Dolly Parton