Et nederlag i retten og kuldsejlede forligsforhandlinger tvinger Antonio Banderas til at rive en del af sin villa i Marbella ned.

Et nederlag i retten og kuldsejlede forligsforhandlinger tvinger Antonio Banderas til at rive en del af sin villa i Marbella ned.Den spanske skuespillers hus er opført på et kystområde, der skal være offentlig strand, men Banderas havde alligevel håbet, at hele ejendommen kunne blive stående.

Andaluciens øverste domstol siger imidlertid nej og har stadfæstet ordren til nedrivning.

»Desperado«-stjernen afviste efter sigende et tilbud, der gik ud på, at han betalte Marbella et beløb svarende til den offentlige ejendomsvurdering, cirka 15 millioner kroner. Til gengæld ville Banderas og hans kone Melanie Griffith slippe for at rive noget ned.

Den lokale grundejerforenings advokat bekræfter, at forhandlingerne er brudt sammen, hvilket betyder, at rettens ord gælder. Banderas skal aflevere de 1243 kvadratmeter af hans grund, der er udlagt til strand.