Læs her, hvad regeringens udspil vil betyde for lejere og udlejere, hvis det bliver vedtaget.
Er du udlejer? Eller lejer? Boligminister Carsten Hansen (S) vil have fornyet og forenklet den kringlede lejelov fra 1939. Se her, hvilke punkter ministeren vil have gennemført, og hvilken betydning det vil få for danske lejere og udlejere:
1. Det skal være obligatorisk at lave ind- og fraflytningssyn og ind- og fraflytningsrapport
Udlejer skal holde et indflytningssyn, hvor lejemålet inspiceres sammen med den nye lejer. Udlejer skal herefter udforme en rapport, som detaljeret beskriver lejemålets stand. Når lejeperioden ophører skal udlejer igen sammen med lejer inspicere lejemålet og udarbejde en fraflytningsrapport.
Laves ind- og fraflytningsrapporten ikke, mister udlejer sin ret til at kræve istandsættelse betalt af lejer. Dette gælder dog ikke krav om udbedring af decideret misligholdelse fra lejers side.
Lejer får med en ind- og fraflytningsrapport lettere ved at dokumentere skader på lejemålet, som allerede var lavet inden indflytning. Lejer kan dermed ikke komme til at 'overistandsætte' lejemålet og aflevere det i en bedre stand, end det blev overtaget.
2. Det skal ikke være muligt at kræve nyistandsættelse
Udlejer kan ikke aftale med lejer, at lejemålet efter lejeperiodens ophør skal nyistandsættes. Udlejer skal desuden kunne påvise et konkret behov for istandsættelse, for at lejer kan komme til at betale. Istandsættelsesbehov findes ikke, hvis lejemålet afleveres i vedligeholdt stand.
Lejer kan kun komme til at betale for det, der i udspillet kaldes normalistandsættelse. Det dækker over nødvendig hvidtning, maling og tapesering af vægge og lofter, samt mellemslibning og lakering af gulve.
Skader som lejer er ansvarlig for - altså misvedligeholdelse som ridser på karme, vandskade på køkkenbord - skal lejer stadig betale.
3. Modernisering af reglerne for vedligeholdelse
Udlejer skal i større ejendomme udarbejde tiårige vedligeholdelsesplaner for blandt andet tag- og facaderenovering. Sker dette ikke, kan udlejer ikke kræve en krone af lejer til udvendig vedligeholdelse. Planerne skal laves i samarbejde med beboerne i ejendommen for at give lejerne indflydelse.
Lejernes mulighed for at få gennemført manglende vedligeholdelse skal ikke være afhængig af, hvorvidt saldoen på ejendommes vedligeholdelseskonto er positiv eller negativ. Det skal udtrykkeligt fremgå af loven.
4. Regler for varsling af huslejestigninger og beboerindflydelse
Udlejerens administrative forpligtelser i forbindelse med omkostningsbestemte huslejestigninger skal begrænses, og der skal indføres en pligt til at forhøre beboerrepræsentanterne ved huslejeregulering.
Lejer får øget beboerindflydelse, da udlejer pålægges at skulle forhøre sig hos beboerrepræsentationen ved ændringer i huslejen.
5. Nettoprisregulering
Udlejer får mulighed for at regulere huslejen efter et nyt såkaldt nettoprisindeks, der udarbejdes af Danmarks Statistik. Det bliver derfor nemmere at varsle lejeforhøjelser for udlejer, som typisk en gang om året kan hæve huslejen med et beløb, der svarer til stigningen i nettoprisindekset.
Nettorprisindekset belyser prisudviklingen på de varer og tjenester, som indgår i husholdningernes forbrug i Danmark - herunder husleje.
6. Væk med dubletter i lejeloven og boligreguleringsloven
På lejemarkedet gælder to love – lejeloven og boligreguleringsloven. For at forenkle den komplicerede regulering slettes bestemmelser i boligreguleringsloven, hvis samme bestemmelse også står i lejeloven.
Til sidst foreslår regeringen, at man indfører 21 punkter fra den såkaldte enighedsliste, som parterne på lejemarkedet har udarbejdet. Et af punkterne er, at lejeren med fogedens hjælp kan afhjælpe mangler i ejendommens forsyning af lys, gas, varme, kulde el. lign., når udlejeren uberettiget har afbrudt forsyningen.
