KLUMME: Problemerne hobede sig op i Israel i denne uge. 

Ikke nok med at endnu en høring om Gaza blev afholdt i den internationale domstol, foranlediget af Sydafrika. 

Egypten - Israels tætteste allierede i Mellemøsten - bruger nu alle midler for at stoppe invasionen af Rafah i det sydlige Gaza.

Dråben, der fik bægeret til at flyde over, var israelske kampvogne, som rullede på den palæstinensiske side af Rafah-grænseovergangen med Egypten. 

Med ét kontrollerede og lukkede Israel den vigtigste grænse for humanitær hjælp ind til Gaza, og samtidig gjorde Israel det klart, at Egyptens konstante advarsler til Israel om ikke at invadere Rafah var faldet for døve øre.

En ydmygelse for egypterne, der som modsvar nægtede at sende nødhjælpen ned til den israelske grænseovergang Kerem Shalom. Med andre ord traf Egyptens præsident al-Sisi en beslutning om, at bruge humanitær hjælp som et politisk våben mod Israel. 

Selv om Egypten sagtens kunnet have sørget for, at der stadig ville komme hundredvis af lastbiler med nødhjælp ind til Gaza, var det et omkostningsfrit træk i skakspillet med Israel.

Israel har ene og alene ansvaret for de to millioner civile i Gaza. Ikke Hamas, Egypten eller nogen andre. 

Vreden blandt NGO'er og det internationale samfund blev derfor, som forventet, rettet mod Israel. Men Israel fortsatte skakspillet og udvidede de militære operationer i Rafah, til enorm frustration for el-Sisi.

Indtil videre er over 600.000 civile blevet evakueret fra Rafah. Der er altså stadig omkring 900.000 tilbage i byen. 

El-Sisis største frygt er, at en israelsk invasion i værste tilfælde kan betyde en strøm af civile, der vil forsøge at krydse grænsen til Egypten. Et scenarie, el-Sisi fra start har advaret mod. 

Egypten er klar til at ofre millioner af menneskeliv for at undgå et brud på landets suverænitet. Med andre ord kan de civile palæstinensere sejle deres egen sø i Gaza - koste hvad det vil.

I takt med at Israel udvidede sin operation i Rafah, fandt Egypten en ny måde at presse Israel på. I weekenden stod det klart, at Egypten vil tilslutte sig Sydafrikas anklage mod Israel om folkemord i Gaza ved den internationale domstol. 

Et dramatisk og offensivt træk, der viser, hvor langt Kairo er villige til at gå for at stoppe Israels operation i Rafah.

Det sidste, Israel har brug for, er en allieret, der tilslutter sig Hamas-venlige lande som Sydafrika i deres anklage om folkemord.

Men det er ikke kun uden for Israels grænser at Netanyahu-regeringen er presset. Internt i regeringen er der kaos. 

Forsvarsminister Yoav Gallant og krigskabinettets medlem og minister, Benny Gantz, gjorde det klart over for Netanyahu onsdag aften, at han skulle træffe en beslutning en gang for alle om planen for dagen efter Hamas i Gaza.

Hvem skal regere? Uden en overordnet strategi kan Israel umuligt vinde krigen. Gallant og Gantz gjorde det klart, at Israel hverken skal have militær eller civil kontrol med Gaza. Og Hamas skal selvfølgelig heller ikke.

Men hvem skal så? Gallant har tidligere foreslået, at det palæstinensiske selvstyre skal overtage Gaza igen. 

Svaret fra Netanyahu kom prompte, efter Gallants tale til nationen; glem det. Netanyahu er under massivt pres fra ekstremister i hans regering, der ønsker, at Israel skal generobre Gaza. 

Den nationale sikkerhedsminister Itamar Ben-Gvir opfordrede derfor Netanyahu til at fyre forsvarsministeren prompte.

Men Gallant og Gantz udtrykker en bekymring, som størstedelen af befolkningen har. Hvorfor er der ingen overordnet strategi? Hvorfor er vi syv måneder inde i krigen, uden enten at have fået alle gidslerne hjem, eller destrueret Hamas?

Torsdag morgen blev fem israelske soldater slået ihjel af en israelsk kampvogn, i hvad der blev beskrevet som 'friendly fire'. Endnu en tragedie. 278 soldater er blevet slået ihjel Gaza indtil nu, og der er ingen udsigt til sejr.

»Vi vinder ikke den her krig. Det er på tide at se virkeligheden i øjnene. Vores drenge vender hjem i kister på stribe, og gidslerne har været i Gaza i 223 dage nu. Hvis vi alligevel ikke vinder krigen, så indgå dog en våbenhvile med Hamas, så vi i det mindste kan få gidslerne hjem. Og til regeringen; gå hjem. I er færdige,« udtalte en nærmest grædende kvinde til Army Radio torsdag morgen.