Den danske økonomi er i topform, og det går meget bedre, end statsminister Mette Frederiksen og resten af regeringen ellers regnede med. Det viser den nyeste udgave af Økonomisk Redegørelse, som regeringen i dag har præsenteret.
Men selvom en stærk økonomi som regel er en fjer i hatten for en regering, risikerer det at give bagslag denne gang, vurderer B.T.s politiske analytiker, Henrik Qvortrup.
»Regeringen og Mette Frederiksen har jo turneret med en krisefortælling, hvor man har angrebet danskernes arbejdsmoral og inddraget store bededag,« siger Henrik Qvortrup og fortsætter:
»Men det helt store spørgsmål, som befolkningen nok vil undre sig over, er, hvorfor kommunerne hele tiden fortæller, at der ikke er penge til den basale velfærd, som ældrepleje og børnepasning.«
I december måned sidste år var forventningen, at realvæksten i det danske bruttonationalprodukt ville være 1,4 procent i 2024. Tallet er nu skaleret op til hele 2,7 procent. For 2025 er tallet gået fra 1,0 procent til 1,8 procent.
Altså en markant opgradering, som Qvortrup forklarer, at regeringen godt kan anvende som en fjer i hatten og et godt argument for sin egen eksistensberettigelse.
Men han mener ikke, at den stærke økonomi vil styrke regeringens dårlige meningsmålinger.
»Vælgerne kommer ikke til at sidde og se de nye tal og tænke 'hov, så tog jeg fejl. Jeg stemmer sørme på regeringen igen'. Sådan fungerer det nok ikke, når så mange danskere samtidig oplever, at der ikke tages tilstrækkelig hånd om børn og ældre,« siger han.
Regeringen - og måske nok især statsminister Mette Frederiksen - er blevet kritiseret heftigt for at kritisere den danske arbejdsmoral, inddrage store bededag og argumentere for, at danskerne 'ikke skal gå hjem fra samlebåndet klokken 16'.
Den går ikke længere, mener Qvortrup. I hvert fald ikke, hvis det tales op som et led i en krise.
»Regeringens krisehistorie må siges at være endegyldigt død,« siger han.