Oleg Tinkov håner Team Saxo Tinkoffs modstander i konkurrencen om en World Tour-licens.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Rigmanden Oleg Tinkov, ejer Tinkoff Bank, der står bag Bjarne Riis' cykelhold, formår at skabe den ene historie efter den anden for tiden.

Tirsdag gav han et meget kontant interview her på sporten.dk, hvor han rasede over specielt de danske mediers fokus på doping i cykelsport.

Men Tinkov har også skudt med skarpt i andre retninger. Team Saxo Bank Tinkoff står lige nu i en uvis position, hvor holdet risikerer ikke at få en World Tour-licens, som sikrer adgang til alle de største cykelløb.

Som det ser ud lige nu kæmper det danske hold med det hollandske hold, Team Argos-Shimano om en World Tour-licens. Det mener Tinkov er helt uforståeligt.

- Alberto Contador er en superstjerne. Hen er den bedste rytter i verden, og jeg kan ikke engang huske navnene på nogen Argos-Shimano-ryttere, har Tinkov sagt til et russisk site. 

Den kommentar - og andre kommentarer om doping - har Argos-Shimanos store stjerne, Marcel Kittel, læst. Han er ikke imponeret.

- Olé, Oleg. Flot interview. Du har ret: Hvorfor skulle vi dog have troværdighed og regler i cykelsporten?, skriver han på twitter.

Også Argos-rytteren Simon Geshkes føler sig truffet af Tinkov.

- Jeg kender heller ikke Oleg Tinkov. Han lyder ikke til at være nogen superstjerne, skriver han på twitter.

Oleg Tinkov er selv særdeles aktiv på twitter. Udover at lave sjov med kendte som ukendte personer på twitter, lægger han yderligere til sin agtelse af Argos-Shimano.

- Mener du helt seriøst, at vi burde kæmpe med Argos-Shimano om en World Tour-licens? LOL, skriver Tinkov i et svar til en twitter-bruger.

Cykelsitet cyclingnews.com har siden samlet op på den lille fejde mellem Tinkov og Argos-Shimano, hvilket fik Tinkov til at skrive følgende:

- Tak til cyclingnews. Nu kan jeg godt huske Kittels navn, men hvem er Geshke? Er det Jaksches (Jörg Jaksche, red) bror. Det er absurd at sammenligne os.