Er du angst, deprimeret eller stresset? Kan du svare ja til bare et af spørgsmålene, kan du med god grund være bekymret – for så er du syg og har brug for professionel hjælp.
Lød spørgsmålet i stedet: ‘Er du nervøs, ked af det eller har du travlt’, ville du formentlig ikke ringe til hverken læge, psykolog eller psykiater – for det er jo helt normale følelser.
De seneste års store fokus på diagnoser som angst, depression, adhd og add er blevet de normale følelsers fjende og kan gøre det svært for unge at tolke deres egne følelser. Det mener psykolog Maja Vain Gilbert:
»Der er meget information om diagnoser og meget lidt information om, hvad det normale sind gør. Derfor har unge (og også de voksne omkring dem) en tendens til at se angst i stedet for normal hjertebanken, hvis de er nervøse før en eksamen,« siger hun.
Som psykolog har Maja Vain Gilbert i ti år arbejdet med unge og ser en stadig større tendens til det, hun kalder ‘psykologisering og psykiatrisering’.
»Normaliteten er forsvundet, når vi taler om psyken. Unge spejler sig meget i diagnoser og taler med hinanden om dem, fordi voksne fokuserer for meget på diagnoser, og lærer dem for lidt om normalitet.«
Faktum er, at danske unge mistrives, det afslører blandt andet Den Nationale Sundhedsprofil fra 2021, hvor hver tredje kvinde og hver femte mand mellem 16 og 24 år svarede, at de havde det psykisk dårligt, mens mere end hver anden unge kvinde og hver tredje mand svarede, at de følte sig stressede.
Maja Vain Gilbert er ikke i tvivl om, at mange unge har det svært. Men mange kæmper også med at rumme svære, men almindelige følelser. Som hun skriver i sin nye bog ‘Pust ud – guide til unge i en stresset verden’:
»Unge har altid spist identitetskrise til morgenmad, et shaky selvværd til frokost og ensomhed til aftensmad.«
Men det store fokus på diagnoser, gør det vanskeligt for unge at skelne mellem, hvornår de har brug for professionel hjælp og hvornår de oplever noget unge i generationer før dem, har gennemlevet.
»Og det er i høj grad de voksnes skyld,« fastslår Maja Vain Gilbert.
»Vi er meget diagnostiske i vores sprog,« fastslår hun og mener både pædagoger, lærer, studievejledere, psykologer, læger – og forældre:
- Vi taler om ‘eksamensangst’, i stedet for at være ‘nervøs’ eller ‘bange’ før en vigtig prøve.
- Om at være ‘deprimeret’, i stedet for at være ‘nedtrykt’ eller ‘ked af det’.
- Og om at være ‘stresset' i stedet for 'presset'.
Og ordene gør en kæmpe forskel:
»Diagnoser kan gøre os mere passive. De skaber en følelse af at være ramt af sygdom. Hvis vi taler diagnostisk, kan vi (også som behandlere) blive blinde for, at der er en god forklaring på, hvorfor man er ked af det eller bange. Eller at det kan gå over igen,« siger Maja Vain Gilbert.
Selvom hun gerne vil have os til at tale meget mere om de normale følelser, fastslår hun, at hun, blandt de 7.000 unge, der gennem de sidste ti år har søgt hjælp i hendes klinik UngTerapi, kun har mødt én, der var gået forkert.
»Det var én, der kom på vegne af sin kæreste – og det kan man altså ikke.«
Med andre ord mener Maja Vain Gilbert ikke, at unge, der har det svært, skal holde op med at gå til psykolog. Tværtimod. Men ved at tale mere om det normale sind, håber hun at kunne forebygge, at så mange unge får det meget dårligt.
»Jeg vil ikke bagatellisere dem, der rent faktisk har eksamensangst, men hvis alle siger, at du har eksamensangst i stedet for at være nervøs inden en vigtig prøve, så bliver du bange for dig selv og for de processer, der foregår indeni og så vil du vil føle dig syg, og skamme dig, i stedet for at tænke: ‘Det her klarer jeg.«
Som hun skriver i sin bog:
»Svære tider og oplevelser med at fejle er vigtige erfaringer, der giver styrke og i sidste ende større tiltro til sig selv, end hvis man kun fyldte tasken med lykkelige øjeblikke.«
