Videoen i denne artikel har fået kritik fra Pressenævnet. Du kan læse kendelsen her.
»Det skal og må ikke ske.«
Så klar er meldingen fra sundhedsminster Sophie Løhde (V) på baggrund af B.T.s artikelserie om plastikkirurgen Waseem Ghulams arbejde.
Udtalelsen kommer i et svar til sundhedsordfører fra Dansk Folkeparti Mette Thiesen. Ministeren skriver videre i svaret:
»Jeg er rystet over, at den omtalte plastikkirurg kunne fortsætte med at skamfere kvinder i de nordiske lande.«
Waseem Ghulam har ikke svaret på B.T.s henvendelse vedrørende kritikken.
B.T. har i podcasten 'Skåret i stykker' kunnet afsløre, at den danske plastikkirurg Waseem Ghulam i årevis har trukket et spor af ulykkelige patienter efter sig.
Han har siden 2018 arbejdet i både Sverige og Danmark, hvor han har fået klager og kritik i begge lande, men først i januar i år satte Danmark en midlertidig stopper for Waseem Ghulams mulighed for at lave kosmetiske behandlinger.
Det skete i forbindelse med, at plastikkirurgen fik et fagligt påbud af styrelsen, der mener, han udgør en fare for sine patienter.
Forinden er mindst ni kvinder på en periode på fire år endt i en hospitalsseng efter at være blevet opereret af ham, og det er ifølge flere eksperter i plastikkirurgi påfaldende mange.
Overlæge i plastikkirurg med 20 års erfaring og klinikejer Janne Horn mener, at man som plastikkirurg helt bør kunne undgå, at patienter indlægges på offentlige sygehuse efter at være blevet opereret.
»Ni kvinder indlagt, det er faktisk ni kvinder for meget. Det er forfærdeligt. Det er alt for mange. Det er simpelthen ikke godt nok. Det er det bare ikke. Det er simpelthen forfærdeligt,« siger hun.
I en række artikler og i podcasten retter en række kvinder hård kritik mod kirurgen, som før B.T.s afsløringer opererede på Citadellkliniken, der er en af Nordens største skønhedsklinikker.
Waseem Ghulam er efterfølgende blevet sendt hjem, og de svenske sundhedsmyndigheder har indledt en undersøgelse af ham.
Sundhedsordfører Mette Thiesen stiller sig dog ikke helt tilfreds med ministerens svar på spørgsmålet.
Hun ville gerne vide, hvad ministeren tænker om, at Waseem Ghulam sandsynligvis har kunnet beholde sin ret til at udføre plastikkirurgi i længere tid, fordi Sverige og Danmark ikke har udvekslet tilstrækkeligt med oplysninger.
En problemstilling, lektor i sundhedsjura ved Syddansk Universitet Kent Kristensen også fremhæver, fordi de nordiske lande ikke er forpligtet til at udveksle klagesager, der er afgjort med kritik.
»Det er et problem, fordi landene kun har kendskab til deres egne sager, og de får ikke kendskab til, at det samme gør sig gældende i rigtig mange andre sager,« siger han.
I sit svar skriver sundhedsministeren:
»Samtidigt vil jeg gerne slå fast, at Styrelsen for Patientsikkerhed i den omtalte sag fra B.T. underrettede den svenske tilsynsmyndighed om, at der verserede en tilsynssag på den pågældende læge i Danmark, og at vedkommende arbejdede både i Sverige og Danmark.«
»Styrelsen sendte relevante afgørelser fra Styrelsen for Patientklager, der konkret kunne have interesse for de svenske myndigheder. Endvidere blev den svenske tilsynsmyndighed orienteret om afgørelsen i den danske tilsynssag.«
Der er nemlig allerede en aftale på plads, Arjeplog-aftalen, som skal sikre, at forskelliges landes myndigheder taler sammen, når det kommer til læger, der arbejder på tværs af landegrænser.
Men i den her pågældende sag er kommunikationen kun gået en vej.
Selvom man i Sverige gav Waseem Ghulam kritik for en fejlslagen fedtsugning, som sendte en kvinde i livsfare, informerede man nemlig aldrig Danmark om det.
»Jeg er da rigtig glad for, at ministeren er lige så chokeret som mig over det her. Men jeg synes også, at ministeren kommer for let om det. Hele ideen med Arjeplog-aftalen var, at man på begge sider skulle informere hinanden. Det her er meget unge kvinder, der blevet skamferet – nogle af dem for livet.«
»Jeg havde håbet, at ministeren havde sagt, at der var nogle steder, hvor man skal kigge på aftalen og måske stramme op,« siger Mette Thiesen.
B.T. har flere gange spurgt Waseem Ghulam om, hvorfor han sagde til Styrelsen for Patientsikkerhed, at han ikke havde fået klager i Sverige, når det modsatte var tilfældet.
Han har ikke svaret, hverken på skriftlige henvendelser vedrørende spørgsmålet, eller da B.T. konfronterede ham i forbindelse med en retssag anlagt af en af hans tidligere patienter.
En konfrontation, du kan se i videoen i toppen af artiklen.
Du kan lytte til podcasten i 'Skåret i stykker' der, hvor du normalt henter dine podcast. Nedenfor kan du også høre første afsnit.
