»Vi kunne jo bare se, at det bevægede sig op ad hans ben. Minut for minut blev benet mere og mere sort.«
7. februar 2020 døde Søren Christensen.
To døgn forinden var den 44-årige mand blevet inficeret med en kødædende bakterie – også kaldet nekrotiserende fasciitis – gennem en flænge i knæet, som han havde pådraget sig, efter han blev kørt ned af en bil på cykel.
»Der gik vel mindre end 24 timer, fra han første gang fortæller, at han har ondt i benet, til han er død,« siger Søren Christensen enke, Arina Richter, til B.T.
Og Søren Christensens historie er ikke enestående. Ifølge eksperter på området bliver 150 danskere hvert år inficeret med kødædende og ikke mindst livsfarlige bakterier. En infektion, der i værste fald kan være dødelig – i løbet af ganske kort tid.
Det får nu både Arina Richter og læge og ph.d. Marco Bo Hansen, der forsker i kødædende bakterier, til at efterlyse nationale retningslinjer i DR-dokumentaren 'De kødædende bakterier', så man hurtigere kan opdage sygdommen.
»Vi har en alvorlig sygdom, som i flere tilfælde bliver behandlet alt for sent. Det har store sundhedsmæssige konsekvenser, og vi har tydeligvis ikke lært noget af det. Vi kan altså se, at vi har behov for nogle nationale retningslinjer for, hvordan man håndterer det her,« uddyber Marco Bo Hansen over for B.T.
Han fortæller, at den kødædende bakterie er forbundet med høj dødelighed. Hver fjerde dør, efter de er blevet inficeret, mens hver femte ender med en amputation.
»Så på den måde er det en ret alvorlig sygdom. Den er tidskritisk, og det betyder, at man skal reagere hurtigt. Hvert minut tæller.«
Og det er tilsyneladende ingen overdrivelse.
I DR-dokumentaren 'De kødædende bakterier' følger man blandt andet den 17-årige pige Mathilde, der mindre end tre døgn efter, hun ved et uheld skærer sin hånd på en flaske, ender med at få amputeret en arm.
Det sker på trods af, at hendes mor, Anette Lindholm, gentagne gange ifølge DR er i kontakt med sundhedsvæsnet, herunder vagtlægen, som undervejs i forløbet ikke finder det mistænkeligt, at Mathilde har diarré, besvimer, kaster blod op og har en bule, der vokser på håndryggen.
Alle tegn på infektion hos Mathilde bliver således overset – akkurat som det gjorde sig gældende for Søren Christensen.
Påkørslen medførte nemlig, at den 44-årige mand og tidligere chefredaktør på Nordjyske brækkede fire ribben og måtte indlægges på hospitalet.
Dagen efter blev han udskrevet igen med en håndfuld smertestillende medicin i tasken og en flænge i knæet rigere.
I løbet af aftenen fik han imidlertid stærke smerter i benet, og Arina Richter ringer to gange til vagtlægen i løbet af natten og morgenen, men bliver begge gange afvist.
Først da Søren Christensens egen læge ser flængen dagen efter, bliver der taget affære – desværre for sent.
Senere samme dag dør Søren Christensen af den kødædende bakterie.
»Vi siger, at vi har verdens bedste sundhedsvæsen, men det har vi altså ikke. Min mand sagde, det her ikke var normalt, og alligevel var der ikke nogen reaktion. Man har jo en autoritetstro over for systemet, men der er bare ikke nogen lydhørhed,« siger Arina Richter.
»Man skal jo være lydhør over dem, der ringer, og dem, der skildrer bekymringen,« understreger hun.
Hun bakkes op af Marco Bo Hansen, der fortæller, at man i sundhedsvæsnet slår ovenstående symptomer hen med, at det er de mere klassiske sygdomme – som eksempelvis en mave- og tarminfektion.
»Så vi skal have noget træning af sundhedspersonale og de praktiserende læger, så vi kan opdage det her i tide,« siger han.
B.T. har været i kontakt med Sundhedsstyrelsen for at høre, om nye retningslinjer kan komme på tale. De fortæller imidlertid, at den opgave ligger hos de forskellige lægevidenskabelige selskaber. Her har B.T. været i kontakt med formand for Dansk Selskab for Infektionsmedicin, Ole Kirk, der i en mail skriver:
»Det helt afgørende for behandlingen af den type infektioner er tidlig og relevant kirurgisk intervention, hvorfor kirurgerne traditionelt er tovholdere for forløbene i DK – type af kirurgerne afhænger af lokalisation af infektionen.«
»Vi er naturligvis enige i, at det vil være rigtigt godt med yderligere udbredelse af kendskab til sygdommen, da det jo som nævnt er en tidskritisk sygdom.«
Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser desuden til DR, at man er i færd med at forbedre behandlingen af tidskritiske tilstande, hvor hurtig handling er afgørende for patientens prognose.
Dokumentaren 'De kødædende bakterier' kan ses mandag aften på DR eller på dr.dk
