De skyder op over hele verden med hidtil uset hastighed, solcellerne. På marker, hustage og enkelte steder flydende på vand bliver de blanksorte paneler sat op.
En blanding af lav pris og energikrisen i Europa gjorde, at flere europæiske lande udvider deres solcellekapacitet massivt og hurtigt. I Danmark er der for eksempel kommet flere solcelleanlæg til i første kvartal af 2023 end der kom i hele 2021.
Men flere klimaeksperter advarer nu mod den hastigt voksende industri.
Solcelleanlæggene skal nemlig skiftes ud løbende.
»Vi kommer til at få et bjerg af affald inden 2050, med mindre vi får genanvendelseskæderne på plads nu,« siger Ute Collier, der er vicedirektør i International Renewable Energy Agency til BBC.
»Vi producerer flere og flere solcellepaneler – det er godt – men hvor skal vi gøre af affaldet, « spørger Ute Collier videre.
I øjeblikket kan man ikke genanvende et solcellepanel effektivt. Specielt metaller som sølv og kobber, man finder i selve panelet, er svære at skille fra panelet igen og genanvende.
Derfor skal der udvindes nye metaller, og det koster på klimaregnskabet.
Og derfor er det en ulmende krise, ifølge flere eksperter. Selvom et solcelleanlæg har en levetid på 25-30 år, så vil det typisk blive byttet ud efter 10-15 år, da nye paneler kan producere mere energi pr. panel.
Håbet er dog ikke helt slukket, for i slutningen af denne måned åbner et genanvendelsesanlæg, det første af sin slags, i Frankrig.
Ambitionen er, at de skal finde løsninger, der kan sortere og genanvende solcellepanelernes sjældne metaller.
