Klassisk Dansk Folkeparti
Påsken er en af de få tidspunkter i kalenderåret, hvor man kan regne med, at det politiske Danmark holder nogenlunde fri. Men der er et parti, som altid har evnet at udnytte de flestes hviledag til en offensiv. Det er selvfølgeligt Dansk Folkeparti.
Europaparlamentariker Anders Vistisen (DF) har om nogen benyttet påskens tomme spalter til at komme ud over rampen. Han har varslet EU-jordskredsvalg i juni. Han har spekuleret i, at statsministeren er på vej til en europæisk toppost. Han har lavet en podcast, der hedder ”pest over Europa”, som er blevet beskyldt for at være racistisk, hvor han udnytter danskernes hang til ”true crime” til at komme ud med sit politiske budskab.
Anders Vistisen flexer nemt ud og ind af gamle, nye og egne medieplatforme, ligesom han breder sig ud over alle mulige genrer, lige fra klassisk politisk kommunikation til ”true crime”. Men fælles for det hele er, at han ikke mangler lyst til et rask lille slagsmål. Han ved nemlig godt, at han ingen opmærksomhed kan tiltrækkes sig ved at være enig med sine kolleger. Nej, han trives i det oprørte hav.
Det er i øvrigt værd at bide mærke i, at nyhedsstof virkeligt skal være spektakulært for at holde mere end et døgn, mens relativt ligegyldigt debatstof kan leve i ugevis. Hvis du gerne vil have opmærksomhed, så skal man ud i debatstoffet. Og selv der er konkurrencen hård, så hvorfor ikke benytte folks hang til krimistoffet, som døråbner. Det er alt sammen godt tænkt og eksekveret.
Men det er på sin vis ufatteligt, at DF stadig kan erobre alle helligdage med så stor lethed. Ved simpelthen at være på arbejde, når de andre holder fri.
Samtlige danske medlemmer af Europa-Parlamentet står overfor en svær opgave med at trænge igennem til befolkningen frem mod valget i juni. De har kun tre måneder tilbage. Så hvem af dem, har egentligt råd til at holde påskeferie?
Nuvel, Vistisen er ikke den eneste, der har spekuleret i Mette Frederiksens fremtidsplaner. Men han ligner den eneste, der har lagt en plan for påsken, som sin affyringsrampe.
De andre partier har ellers afluret meget af DF’s historiske succes med kampagner. F.eks. brugte Moderaterne sidste sommer juli måned til at sætte en ny politisk dagsorden, ligesom DF tidligere har gjort. Moderaternes kampagne handlede om manglen på international arbejdskraft – og den viste sig at være både veltimet og effektiv.
Danmarksdemokraterne har brugt påsken til gækkebrev med budskabet ”gæk, gæk, gæk – vi synes en CO2-afgift på dansk landbrug er helt væk” eller ”Mit navn det står med streger. Men intet er som det plejer. Vi gør kun det som Mette siger vi må. Nu er vi mere røde end blå” og efter det antal streger, der stemmer med antallet af bogstaver i ”Venstre” slutter gækkebrevet: ”Kan du gætte, hvem vi er, så giver vi en tur i ministerbilen)
Danmarksdemokraterne og DF har også fundet hver sin variation over temaet: Nyd påsken, før Mette Frederiksen afskaffer den.
Det var en god strategi i 90’erne og det er stadig en god strategi, når politikere og partier evner at udnytte andre fravær til at fylde noget. Og i nogle tilfælde endda på en lidt hyggelig eller morsom måde. Der er ikke noget at sige til, at det er blevet den politiske kommunikations svar på en evergreen.
Det overraskende er, hvorfor det ikke er hver eneste kandidat til Europa-parlamentsvalgets strategi, at udnytte den mindste antydning af adgang til opmærksomhed til at få sig selv og sine holdninger profileret. Danmark er nemlig ikke et land, hvor folk holder op med at scrolle nyheder på mobilen bare fordi de spiser sild i nogle dage.
Ugens ups:
I et interview med Berlingske fredag om det danske kandidatur til en post i FNs sikkerhedsråd, hvor udenrigsministeren fortæller om, hvorfor Danmark er en god kandidat, får han i forbifarten sagt, at ”vi er ikke en gammel kolonimagt”.
Det er jeg ret sikker på, at de tidligere dansk vestindiske øer med flere vil være uenig med Løkke om. Men vigtigst er nok, at det vil både Grønland og Færøerne også. Faktisk er der med udtalelsen grundlag for en rask lille krise i forholdet.
Også på dette område, må man konstatere, at vi lever i en anden tid, hvor man ikke kan tillade sig at plumpe i den slags skønmalerier – eller blot fortalelser – om Danmarks fortid. Og nutid.
Mon ikke Løkke kommer til at trække den sætning i land?
Ugens uundgåelige:
Skatteminister Jeppe Bruus er kaldt i samråd efter medierne har bragt flere eksempler på borgere, der er blevet opkrævet måde egen og naboers boligskat. Ministeren mener heller ikke det er hensigtsmæssigt og vil nu ændre reglerne, hvilket han allerede har drøftet med forligspartierne.
Man ved næsten ikke, hvor man skal ende og begynde, når talen falder på udfordringerne med det nye system. Men det vil da være fint, hvis man begynder at rette fejlene efterhånden som de afdækkes i stedet for at insistere på, at det hele faktisk fungerer ret godt.
Ugens gode nyhed:
Antallet af ikke-vestlige indvandrere, der kommer i job, er steget hvert eneste kvartal siden 2021. I slutningen af 2023, ramte vi det højeste niveau nogensinde.
Ifølge Dansk Erhverv er en del af forklaringen, at ukrainere tæller med i betegnelsen ”ikke-vestlige”, men det er slet ikke hele forklaringen, for ser man bort fra ukrainere og ser på de sidste ti år, er antallet af beskæftigede ikke-vestlige indvandrere steget med svimlende 91 procent, ifølge Dansk Erhverv.
Hallo, det er da en god nyhed! Et brandvarmt arbejdsmarked er ikke kun et problem, der skal løses. Det er også en dør, der bliver åbnet til arbejdsmarkedet. Man må rose både arbejdsgivere og lønmodtagerne for at have lavet lemonade af de sure citroner.
