Jannis datter blev udsat for sex-misbrug gennem halvandet år, men hun kan ikke blive skilt fra manden, der gjorde det
Janni fra Herlev har gennemlevet noget af det værste, en mor kan opleve. Hendes dengang 13-årige datter blev i en periode fra marts 2010 til august 2011 misbrugt af den mand, som en forelsket Janni havde giftet med i håb om at opbygge en kærlig familie.
Mareridtet er langtfra forbi
Janni kæmper netop nu med Statsforvaltningen om at få en skilsmisse fra manden, som ødelagde hendes datter. Det er nemlig ikke muligt at få en skilsmisse fra Statsforvaltningen, hvis den ene part nægter at skrive under.
30. juli 2012 idømte Retten i Glostrup den 37-årige Bo seks års fængsel for at have misbrugt sin steddatter.
Fra en hemmeligt indkøbt telefon sendte han gennem halvandet år hundredvis af sms’er til sin steddatter, hvori han udgav sig for at være en 14-årig dreng ved navn ’Mark’. Gennem denne opdigtede person, som resten af familien fra Herlev troede var en teenage-flirt, fik Bo via tålmodig og koldblodig manipulation overtalt steddatteren til samleje og daglige krænkelser.
Alle lige for loven
- Det har været meget hårdt. Jeg har været rigtig langt nede. Jeg får også mine ture. Jeg gør det helst ikke, når min datter er hjemme, men jeg er rigtig ked af det. Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan han kunne gøre det. Min datter er en meget tillidsfuld og kærlig pige, og hun elskede ham som en far. Han har virkelig misbrugt det. Jeg forstår simpelthen ikke, hvad han har tænkt på, fortæller Janni til BT.
Da Bo 6. september 2011 blev varetægtsfængslet, efterlod han Janni og en sønderrevet familie. Dybt økonomisk forgældet og traumatiseret som hun var, havde det ikke strejfet Jannis tanker, at hun ved siden af den ubehagelige retssag om det seksuelle misbrug også skulle kæmpe med Statsforvaltningen for at blive skilt fra Bo. Men han havde imidlertid ikke tænkt sig at lade sig skille.
- Jeg troede faktisk, at jeg bare kunne blive skilt med det samme. Det kunne man bare ikke, fik jeg at vide. Hvis han siger ’nej’ igen, så skal det gå rettens vej. Så skal jeg i retten og søge fri proces og det hele. Jeg synes ikke, det er rimeligt. Jeg er simpelthen så vred over det her, siger Janni.
Måtte agere mellemmand
Selv i en situation så grotesk, som den Janni befinder sig i, skal man nemlig følge loven, når det kommer til skilsmisse. Og ifølge loven kan Statsforvaltningen hverken tilkende separation eller skilsmisse, medmindre begge parter er enige. I en sag som Jannis, hvor den ene part nægter at medvirke til skilsmissen, skal sagen derfor bringes for retten for at tvinge skilsmissen igennem.
Da det endelig lykkes Janni at blive separeret fra Bo i november 2011, er det først efter mange besøg hos Statsforvaltningen og endnu flere telefonopkald.
Det var et dybt frustrerende forløb.
- De (Statsforvaltningen, red.) sagde til mig, at jeg ikke kan blive separeret, før de har fået samtykke fra Bo. Så fik jeg at vide, at jeg skulle sørge for, at Bo kom derind. Jeg skulle ringe til politiet for at sige, at Bo skulle ind på Statsforvaltningen. Det skulle jeg også sørge for, fortæller Janni.
’Det har vi ikke tid til’. Det var det svar, Janni i første omgang fik fra politiet. I Jannis tilfælde viser politiet sig dog alligevel langt mere samarbejdsvillige end Statsforvaltningen. Derfor gik separationen også først igennem, da politiet bringer Bo ind til Statsforvaltningen, og han frivilligt indvilligede i separationen. Det gjorde han ifølge Janni kun, fordi han stadig håber på familiens tilgivelse, og på at de en dag vil finde sammen igen.
En reel skilsmisse vil Bo dog stadig ikke acceptere.
Modtog girokort på 500 kr.
Da BT møder Janni fredag formiddag i hendes rækkehus, er det en opgivende, vred og forurettet kvinde, der fortæller sin historie. Da hun for nylig efter et års separation igen kontaktede Statsforvaltningen i den tro, at hun nu kunne få sin skilsmisse, modtog hun bare endnu en blanket og et girokort på 500 kr., som sagsbehandlingen koster. Og igen er hun blevet bedt om at tage kontakt til Bo, for at han skal give sit samtykke.
- Jeg er ikke blevet behandlet godt derinde (på Statsforvaltningen, red.). Jeg var i en stor sorg efter at have fået at vide, hvad min datter havde været udsat for. Jeg fik at vide, at jeg skulle hidse mig ned. Ellers måtte jeg gå, siger Janni.
BT har fredag rettet henvendelse til Statsforvaltningen. Vi blev bedt om at sende vores spørgsmål på skrift, og det har vi gjort, men ikke fået svar.
Vi har spurgt, om det er normal praksis i Statsforvaltningen, at en part i en skilsmisse kan blive bedt om at sørge for, at den anden part møder op til vilkårsforhandlinger eller andre møder. Vi har også spurgt, om der tages særlige hensyn i sager, hvor den ene part for eksempel sidder fængslet.
Tilbage sidder Janni med frustrationerne. Hun fortæller, at hun meget nødig vil gå i retten med sagen. Dårlig økonomi, svigtende helbred og de traumatiske oplevelser, som stadig påvirker datteren og den øvrige familie, gør en retssag til et uoverskueligt projekt for hende. Hun beretter videre, at hun på intet tidspunkt har fået tilbudt juridisk rådgivning eller anden form for hjælp. Vreden, hun sidder tilbage med, retter hun primært mod Statsforvaltningens tunge bureaukratiske system, som hun føler sig slæbt rundt i på det tidspunkt i hendes liv, hvor hun havde mest brug for hjælp.
- Jeg synes ikke, de har informeret mig nok. Jeg føler ikke, jeg har fået en god behandling, selvom jeg sagde til dem, at han havde ødelagt mit barn. Jeg følte virkelig, at de var ligeglade. Der var ingen omsorg for noget som helst, siger Janni.
BT kender familiens efternavne, men har, for at beskytte datteren og den øvrige familie, valgt kun at bringe fornavne.
