Jeg vil gerne starte med en undskyldning til forfatteren Bosse Hall Christensen - Shu-bi-duas medstifter og gruppens oprindelige trommeslager.
Da jeg slog op på første side af 65-årige Bosses selvbiografi 'Gokkelajser', frygtede (forventede?) jeg nemlig det værste.
Alt for mange musikalske selvbiografier er skrevet af folk, der har tragisk travlt med at fremhæve egne talenter og samtidig vil score lette point og salgstal på at svine de andre gruppemedlemmer og musikalske samarbejdspartnere og kollegaer til.
Men sådan spiller klaveret (trommesættet?) heldigvis ikke hjemme hos Bosse.
Selv når Bosse i 1981 på røv og albuer bliver smidt ud af Shi-bi-dua, er han således klædeligt klar til at gribe i eget bryst.
Han indrømmer blankt, at det primært var alkoholmisbruget og hans egen besværlige personlighed, der førte til bruddet med gruppen, der på det tidspunkt er på toppen af karrieren. Og i bogen som helhed er der lagt størst vægt på de gode minder fra gruppetiden, der for Bosses vedkommende indebar produktionen af de første syv klassiske Shu-bi-dua-album.
Vi får nogle sjove men aldrig selvhævdende historier om tilblivelsen af geniale sager som 'Vuffeli-Vov', 'Fed Rock' og 'Coffeeville'. Bosse tager os endog med ind bag kulissen, da gruppen i et øjebliks storhedsvanvid drømmer om USA-gennembrud og bl.a. oversætter sangen 'Brødrene Gebis' til 'Dentures in the Air'.
Resultatet er ufrivilligt morsomt - på den forkerte måde. Men historien er også kendetegnende for 'Gokkelajser', der på intet tidspunkt viger udenom de svære tider - Og dem var der selvfølgelig mange af.
Historien om selvmordsforsøget, der aldrig blev til noget, har selvfølgelig allerede fået massiv dækning. Men også her formår forfatteren Bosse at se sagen fra alle sider uden at virke påtaget empatisk og politisk korrekt.
Han ved alt for godt, at smerten om muligt er endnu større for børnene, familien og vennerne.
Og ét af bogens mest rørende øjeblikke er, da fire af de sidstenævnte (vennerne) - ført an af Claus Asmussen, møder op for at tvinge Bosse på afvænningskur efter Minnesota-opskriften. Uden at gribe til Hollywood-sentimentale virkelmidler formår den nu forhenværende alkoholiker Bosse nemlig at bringe styrken i dette optrin frem på siden.
'Gokkelajser' starter helt tilbage i barndomshjemmet, hvor faderens alkoholisme og moderens kølige afstandtagen beskrives fint. Den musikalske åbenbaring fra kostskoletiden fører logisk videre til Bosses fremtidige passion og karriere.
Efter tiden i Shu-bi-dua vil mange - som jeg - nok blive overrasket over, hvor succesfuld Bosse var som selvstændig erhvervsdrivende i reklame-, studie- og produktionsbranchen. Men kommerciel succes er ikke ensbetydende med privat lykke. Og som læser blever man taget på adskillige rutschebaneturer igennem Bosses fejlslage forhold, spritkørsel, spirituelle kriser, tilbagevendende alkoholisme, skilsmisser og konkurs.
Men ikke alene slipper Bosse selv ud på den anden side - som en ny og forbedret mand. Det samme sker for bogen. Selvom der er mange mørke perioder, så er 'Gokkelajser' nemlig en overraskende rar bog, der på intelligent men aldrig påtrængende vis opsummerer et bulet, ridset, tiltider katastrofalt men også vellevet liv.
Personligt ville jeg godt have hørt mere om tilblivelsen af de snesevis af geniale sange, som Bosse var med til at bringe ind i vores allesammens referenceramme. Jeg ville godt have flere detaljer om samarbejdet med musiklegender som Michael Hardinger, Claus Asmussen, Michael Bundesen og Tommy Seebach. Og personligt kunne jeg godt have klaret mig med lidt mindre baggrund fra barndommen, forældrene og klassekammeraterne.
Men jeg må samtidig bøje mig i respekt. Man fornemmer således tydeligt, at forholdet til Michael Bundesen aldrig helt kom sig over krisetiden og opbruddet. Men også her modstår Bosse fristelsen til letkøbt mudderkasteri. Og når man er færdig med 'Gokkelajser', sidder man som læser tilbage med en respektfuld fornemmelsen.
Ikke alene er man således blevet lidt klogere på Bosse. Man er også blevet en lille smule klogere på sig selv, Danmark og musikken, der konstant spiller i og omkring os.
PS: Bogen er bygget omkring og delt ind i diverse tilbageblik. Og hvert afsnit indledes med en fortsat solofodrejse igennem Spanien, som Bosse tilbagelagde for små ti år siden. Det virker til en start lidt konstrueret og kunstigt. Men til slut giver det imponerende og naturlig mening.
God gået Bosse og tillykke med livet .. og de dejlige unger.
hoeg@bt.dk, 'Gokkelajser', Bosse Hall Christensen, Udkommer 9. oktober
