Kevin Magnussen skal ikke være McLarens reservekører ved Canadas Grand Prix i den kommende weekend. “Nej - Kevin har andre opgaver i Europa,” siger Magnussens manager Dorte Riis. Den danske McLaren-juniorkører udbyggede i weekendens sin føring i den samlede stilling i Renault World Series med en sejr (billedet) og en tredjeplads på Spa-Francorchamps banen i Belgien. Næste afdeling af mesterskabet afvikles på den nye Moskva Raceway 22. juni og kort efter er Kevin Magnussen tilbage i McLarens formel 1-racer ved årets Young Driver-test på Silverstone i midten af juli.